Samarbejde med nordamerikanske arktiske naboer skal styrkes

Vittus Qujaukitsoq i Washington, D.C. for at styrke det regionale samarbejde med vores nordamerikanske arktiske naboer

Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel, Energi og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq mødtes mandag den 27. marts i Washington, D.C. med repræsentanter fra Alaska, Nunavut, Yukon og Northwest Territories for at drøfte fælles udfordringer og muligheder – herunder særligt muligheder for økonomisk udvikling, samt behov for infrastruktur og investeringsstrategier.

Mandag den 27. marts 2017 deltog Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq i 2017 North American Arctic Regional Leaders’ Summit, arrangeret af tænketanken The Woodrow Wilson Center. Formiddagsprogrammet bød på drøftelser mellem de regionale regeringsrepræsentanter fra Alaska, Nunavut, Yukon, Northwest Territories og Grønland samt industrirepræsentanter omkring fælles interesser, udfordringer og muligheder for samarbejde – herunder økonomisk udvikling, infrastruktur og telekommunikationsbehov samt investeringstiltrækningsmuligheder i Arktis.

Eftermiddagssessionen ”The North American Arctic: Building a Vision for Regional Collaboration”, som var åbent for offentligheden, talte ca. 120 deltagere. På en paneldebat sammen med de andre nordamerikanske arktiske regeringsrepræsentanter præsenterede Vittus Qujaukitsoq Naalakkersuisuts politik og vision for Grønlands udvikling og samarbejdsmuligheder på tværs af regionen.

Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq udtaler:

”Grønlands ønske er at udvikle og skabe mere samarbejde i Arktis på tværs af regionen. Det er her særligt vigtigt for Grønland at styrke samarbejdet med vores nordamerikanske naboer. Vi har et naturligt kulturelt bånd med vores naboer i Alaska, Yukon, Northwest Territories og Nunavut og vi står samtidigt over for lignende komplekse udfordringer og muligheder, hvilket gør os til naturligt allierede. Mødet har givet os mulighed for at styrke nord-nord relationerne og lejlighed til at drøfte potentielle samarbejdsområder, som infrastruktur, vidensdeling, investeringer, handel, shipping, økoturisme mv. Jeg har benyttet mødet til bl.a. at fremhæve de udfordringer vi i Grønland står overfor og til at forelægge de ønsker vi har for vores fremtidige samarbejde.

Mit indlæg på konferencen ” The North American Arctic: Building a Vision for Regional Collaboration” gav endvidere anledning til at informere den nye amerikanske administration om vores tanker for økonomisk udvikling og et ønsket samarbejde med USA herom”.

Efter i dag ser jeg frem til at det opfølgende arbejde med fortsat at styrke og udvikle vores samarbejde på tværs af Arktis.”

The Woodrow Wilson Center er et af de mest velansete tænke tanke, og som har påbegyndt ”The Polar Initiative” som fokuserer på, at højne Arktiske emner overfor både den bredere publikum såvel som den politiske miljø i Washington, D.C. Det er tanken at holde fremtidige events som fokuserer på Grønland.

The North American Arctic: Building Regional Collaboration

Se billedserie fra mødet.


For spørgsmål kontakt:

Direktør for Udenrigsdirektoratet, Kai Holst Andersen på mobil: +45 40 17 82 93, e-mail: kaoa@nanoq.gl

Repræsentationschef, Inuuteq Holm Olsen. +1 202 431 1660, e-mail: inol@nanoq.gl