Tæt på international fiskeriaftale i den arktiske højsø

I dagene 15. – 18. marts, 2017 afholdtes det femte møde blandt en række lande omkring at indgå en international juridisk bindende aftale om eventuelt fremtidigt fiskeri i det centrale Arktiske Ocean (den arktiske højsø).

Mødet blev beværtet af Island og fandt sted i Reykjavík. Forhandlingerne om en aftale har til formål at hindre ureguleret fiskeri i det centrale Arktiske Ocean.

Forhandlende parter omfatter delegationer fra de fem kyststater til den arktiske højsø USA, Canada, Rusland, Norge og Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland samt delegationer fra fem af verdens største fiskerinationer Kina, Japan, EU, Sydkorea og Island.

Det lykkedes ikke parterne at færdiggøre aftalen ved forhandlingsrunden i Reykjavík. Der er dog opnået enighed om langt det meste af aftalens indhold.
De udeståender der fortsat er, vil enten blive forhandlet på plads gennem skriftlige tilsagn eller ved endnu et forhandlingsmøde mellem parterne, som forventes at finde sted til sommer.

Baggrund
Den internationale højsø i det centrale Arktiske Ocean, der er omkranset af Canada, Rusland, Amerika, Norge og Grønland, falder ikke inden for nogle landes juridiske rettigheder. I henhold til international lov kan alle nationer fiske i højsøen.

Hidtil har højsøen været dækket af is, men hvert år bliver det isdækkede område mindre. I 2012 var således 40 procent af højsøen isfrit. Denne hurtige smeltning af havis og deraf følgende nye muligheder for udnyttelse af marine ressourcer, som hidtil har været beskyttet af isen, har bekymret videnskabsfolk, miljøorganisationer og regeringer de seneste år.

I 2015 indgik de fem kyststater en deklaration om ikke at bemyndige egne fartøjer til fiskeri i højsøen, indtil der er videnskabeligt grundlag for et bæredygtigt fiskeri.
Umiddelbart efter deklarationen blev andre store fiskerinationer inviteret til at deltage i drøftelser om en international fiskeriaftale i området.

Disse drøftelser har siden skiftet karakter til at være egentlige forhandlinger om en international fiskeriaftale. Der er endnu ikke kommercielle fiskeflåder i området.
Baseret på, endnu sparsomme, videnskabelige data lader det ikke til, at der vil være fiskbare mængder af kommercielle fiskebestande i nær fremtid.

Men der er bekymring for eventuel skadelig effekt fra fiskeflåder der kommer til området for at udforske fiskemuligheder i fraværet af forvaltningsregimer. Det er derfor presserende, at der kommer international handling, inden der sker uoprettelig skade.

Hele processen er et godt eksempel på en forsigtighedstilgang til forvaltning af fiskeressourcer i den arktisk højsø. Med denne aftale er der en mulighed for at gribe ind inden rovdrift på eventuelle fiskeressourcer i international højsø, rovdrift med store konsekvenser til følge, i form af nedfiskede bestande, som det er set tidligere i andre højsøområder.

Forhandlingerne
Forhandlingerne fokuserer på den bedste måde at forebygge ureguleret fiskeri i højsøen i det centrale Arktiske Ocean og samtidig sikre bæredygtig udnyttelse af eventuelle fremtidige fiskebestande, skulle sådanne indfinde sig i takt med isens tilbagegang.

Der er tale om at sikre, at der ikke igangsættes kommercielt fiskeri indtil der foreligger tilstrækkelig videnskabelig basis herfor. Alle delegationer er enige om en fælles forpligtelse til at fremme bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcer i den arktiske højsø.

Forhandlingerne om en aftale er en trinvis proces forud for oprettelse af en eller flere yderligere regionale fiskeriforvaltningsorganisationer for dette område. Den Nordøstatlantiske Fiskeriorganisation NEAFC dækker allerede en lille portion af området.

Det er således ikke en fredning af højsøen der er tale om, men derimod en sikring af bæredygtig udnyttelse, hvis der i fremtiden er biologisk basis for kommercielt fiskeri i højsøen. Der er stadig yderst begrænset videnskabelig viden om mulige fiskebestande i området.

Parterne er enige om, at videnskabelig viden om ressourcer og økosystemer er essentiel for fremtidige beslutninger. Aftalen indeholder retningslinjer for et fælles program for videnskabelig forskning og overvågning, inddragelse af oprindelige folks viden samt sikring af oprindelige folks deltagelse i forskellige fora, der oprettes under denne aftale.

Til trods for enighed mellem parterne om størstedelen af aftalen, er der dog stadig debat om flere omdrejningspunkter. Et af dem er beslutningsproces smat spørgsmål om hvornår forhandlinger om en regional fiskeriforvaltningsorganisation som forvalter et kommercielt fiskeri vil påbegyndes og hvilke faktorer, der skal være udslagsgivende for sådanne beslutninger.

Grønland er forhandlingsleder for Kongerigets delegation ved Departementet for Fiskeri og Fangst. Kongerigets delegation omfatter derudover ICC Grønland, en repræsentant fra det danske Udenrigsministerium og repræsentanter for Landsstyret på Færøerne.

Kontaktperson: Birgitte Jacobsen, Departementet for Fiskeri og Fangst. Email: bija@nanoq.gl

Forhandlingerne ledes af USA, se formandserklæring fra forhandlingsrunden i Reykjavík