Udvis dog ansvarlighed og citerer mig korrekt

Hans Enoksen At stramme regler og true er to vidt forskellige begreber.
Jeg er stærkt forundret, at et eneste parti eller organisation her i landet ikke har udvist deres støtte til min udmelding om: ”at såfremt trawlere fortsat ulovligt benyttes til at transportere narkotika til Grønland, vil Naalakkersuisut kunne overveje, at stramme reglerne for udstedelser af licenser og kvotetildelinger i fremtiden.”

Endvidere føler jeg, at landets medier prøver at fordreje mit budskab, fremfor at analysere min pressemeddelelse fra den 23. januar: ”Jeg accepterer ikke hashtransport med trawler”. Og det er beklageligt.

I pressemeddelelsen stod der ikke et ord om, at rederierne vil miste deres licens eller kvoter, hvis det fortsat transportere hash til landet, idet der udtrykkeligt står, at Naalakersuisut kunne overveje, at stramme reglerne for udstedelser af licenser og kvotetildelinger i fremtiden.

Så sent som tirsdag, den 24. januar 2017, havde netavisen Sermitsiaq.AG en overskrift: ”Enoksen urokkelig - fastholder licenstrussel”.

Alene ordet fastholder licenstrussel, siger mig om, at mediet prøver at fordreje mit budskab, så læserne kan have opfattelse af, at jeg ville fratage rederienes kvoter, hvis de ikke opfører sig korrekt. Det er der ikke tale om – tværtimod.

Desuden skrev KNR.gl samme dag, i en artikel med overskrift besætning fra Polar Nanoq kritiserer Enoksen: ” Sådan lyder det i et åbent brev fra besætningsmedlemmerne fra Polar Nanoq, efter Hans Enoksen har truet med at fratage fiskerilicenser og kvoter fra selskaber, hvis der bliver fundet af hash på deres trawlere.” Nyhedsmediet er med på vognen, der siger, at jeg truer med at fratage fiskerilicenser og kvoter fra selskaber.

Endvidere kritiserede Demokraternes justitsordfører Michael Rosing mig i KNR.gl. den 23. januar 2017, med at sige, at rederierne i fremtiden kan blive nægtet kvoter, hvis deres ansatte smugler hash. Igen en misforståelse af mit budskab og en fordrejning.

Jeg vil hermed gentage mit budskab, at såfremt trawlere fortsat ulovligt benyttes til at transportere narkotika til Grønland, vil Naalakkersuisut kunne overveje, at stramme reglerne for udstedelser af licenser og kvotetildelinger i fremtiden.

Jeg håber inderligt, at partierne og organisationerne vil indse mit budskab, som peger på, at vi har store udfordringer med at holde trit med de ulovlige indførsler af rusmidler til landet.

Fremfor at modarbejde min udmelding, bør de omtalte have udvist deres støtte til mig, og have tilkendegivet deres tanker om, hvordan vi i fællesskab bedst kan løse det store problem, som desværre er blevet større i de seneste år – hashmisbruget.

Kontaktperson: Jørgen Isak Olsen, departementschef, Departementet for Fiskeri og Fangst. Email: jio@nanoq.gl