Naalakkersuisuts samarbejde med den danske regering

Selvstyrebygningen i Nuuk

Af Kim Kielsen, formand for Naalakkersuisut

Dagbladet Politiken og Nunatsiaq News bringer i dag interviews med Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel, Energi og Udenrigsanliggender om en række emner, der som fællesnævner har at gøre med Naalakkersuisuts samarbejde med den danske regering, om Grønlands internationale relationer.

Jeg skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at artiklerne indeholder nogle synspunkter, som ikke har været drøftet i Naalakkersuisut.

Af praktiske årsager er det i dag ikke muligt i Naalakkersuisut at drøfte de synspunkter og tilkendegivelser, der fremgår af artiklerne. Derfor vil jeg ikke kommentere på de konkrete udtalelser. Men det er hensigtsmæssigt og på sin plads at fremhæve den overordnede politik i Naalakkersuisuts samarbejde med den danske regering:

- Det har ikke været drøftet og vedtaget i Naalakkersuisut at sætte spørgsmålstegn ved Grundlovens gyldighed og betydning for Grønland.

I almindelighed værdsætter vi i Grønland vores demokrati og det fællesskab og samarbejde, vi deler med både Danmark og Færøerne. Grundloven er vores fælles demokratiske fundament inden for rigsfællesskabet; sammen med Selvstyreloven er den grundlaget for vores samarbejde.

- Det har ikke været drøftet og vedtaget i Naalakkersuisut, at stille en udmeldelse af rigsfællesskabet op som svar på en eller flere aktuelle uenigheder mellem Naalakkersuisut og regeringen. Det forventer jeg heller ikke vil komme på tale.

Inatsisartut har tilsluttet sig Naalakkersuisuts forslag om, at en bredt sammensat kommission skal se på de muligheder, der kan være for en særlig grønlandsk forfatning. Det ser jeg i høj grad som et tiltag, der skal bidrage til en videre udvikling af den grønlandske selvbestemmelse, i forlængelse af selvstyreordningen. Der er derimod ikke truffet beslutninger, som ændrer ved Grønlands status som en del af rigsfællesskabet. Denne status består fortsat, i god overensstemmelse med den brede folkelige tilslutning til den gældende selvstyreordning.

- Det har ikke været drøftet og vedtaget i Naalakkersuisut at kræve den amerikanske tilstedeværelse i Grønland bragt til ophør.

Vi var i Naalakkersuisut meget tilfredse med, at Inatsisartut her i efteråret tilsluttede sig vores beslutningsforslag om, at ”… Naalakkersuisut pålægges at gennemføre fælles dansk/grønlandske forhandlinger med USA for at sikre Grønland og det grønlandske samfund det størst mulige afkast og fordele af den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland. Naalakkersuisut skal i medfør af Forsvarsaftalen af 1951 med efterfølgende tillægsaftaler fortsat arbejde for at sikre klare fordele i forhold til USA's aktiviteter i Grønland herunder også i forhold til entydig afklaring af miljøansvar for efterladte amerikanske militære installationer i Grønland, om nødvendigt med krav om forhandling af tillægs aftale eller genforhandling af Forsvarsaftalen af 1951.

Det er min forventning, at Naalakkersuisut vil forfølge de mål, der fremgår af Inatsisartutbeslutningen, herunder at arbejdet skal foregå inden for rammerne af et ligeværdigt samarbejde og baseret på forhandlinger mellem de involverede parter.

Generelt er det min opfattelse, at vi skal værne om og udbygge samarbejdsrelationerne mellem Naalakkersuisut og den danske regering, til fordel for begge parter og til gavn for Grønlands udvikling.

På samme måde bør vi værne om og gøre brug af vores internationale samarbejdsrelationer, f.eks. i det internationale fiskerisamarbejde, på råstofområdet og i Arktisk Råd.

Det er i den sammenhæng et væsentligt princip i Naalakkersuisuts arbejde, at vi baserer vores relationer til vores omverden og samarbejdspartnere på et ligeværdigt samarbejde. Det gælder også i forholdet mellem Naalakkersuisut og regeringen.

Der er bestemte situationer, hvor vi synes at den danske regering og de enkelte ministre burde gribe en opgave eller en situation anderledes an og hvor det er nødvendigt for os at markere vores ønsker og synspunkter. Der er også situationer, hvor det er vanskeligt at nå til enighed.

Det bør imidlertid ikke ændre ved, at vi fastholder vores insisteren på et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde og i øvrigt, at vi benytter vores tilbagevendende møder mellem regeringens ministre og medlemmerne af Naalakkersuisut til at løse de knaster, der uvægerligt vil opstå i et samarbejde, hvor vi har mange emner og interesser til fælles.

Jeg ser frem til, at vi i Naalakkersuisut får lejlighed til at drøfte disse emner og principper, når vi igen er samlet. Herunder både vores prioriteringer i forhold til samarbejdet med regeringen, men også i vores internationale samarbejdsrelationer.