Gaveoverrækkelse til befolkningen i anledning af Kangerlussuaqs 75 års jubilæum

I anledning af Kangerlussuaqs 75 års jubilæum overrakte Naalakkersuisoq Martha Lund Olsen på vegne af Naalakkersuisut en gave til befolkningen i Kangerlussuaq.

Naalakkersuisoq Martha Lund Olsen indledte bl.a. sin tale ved overrækkelsen af gaven til Bygdebestyrelsens formand med disse ord: ”Det er i forbindelse med børneåret vigtigt for Naalakkersuisut, at børn i højere grad end i dag gives muligheder for aktiviteter sammen med deres familier. Og netop i dag i forbindelse med Kangerlussuaqs 75 års jubilæum har Naalakkersuisut besluttet, at der skal etableres en legeplads i Kangerlussuaq.”

Legepladsen skal ikke udelukkende etableres for børn, men skal indrettes således, at hele familien sammen kan benytte den. Legepladsen skal etableres, således at der gives muligheder til børn og unge, og muligheder for fysiske aktiviteter til voksne og ældre. Derved vil der blive etableret muligheder for aktiviteter, som familien kan være fælles om.

Naalakkersuisoq Martha Lund Olsen sluttede af med at sige: ”Det er mig hermed en glæde at overrække plantegningen over den kommende legeplads til befolkningen i Kangerlussuaq, og det forventes, at legepladsen er færdig og klar til anvendelse til næste sommer. Tillykke til Jer alle med Kangerlussuaqs 75 års jubilæum.”

Henvendelse kan ske til Fg. Ministersekretær Elisabeth Fleischer, direkte 34 62 46, elif@nanoq.gl