Vittus mødtes med NATOs Generalsekretær, og talte ved Arctic Futures Symposium

Vittus Qujaukitsoq mødtes med Generalsekretær for NATO, Jens Stoltenberg og talte ved Arctic Futures Symposium

Onsdag den 30. november var Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel, Energi og Udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, hovedtaler ved Arctic Futures Symposium.

I sin tale understregede Vittus Qujaukitsoq blandt andet: 

Med EU’s fællesmeddelelse om Arktis tager EU et stort skridt fremad i udarbejdelsen af en sammenhængende politik om Arktis. Der er dog stadig plads til forbedring.

Det er uacceptabelt for os, at nogle lande og NGO'er i Europa fortsat tror, at politikker kan besluttes uden et klart mandat fra de arktiske folk og lande. Ikke-arktiske lande kan ikke bestemme, at Arktis ikke må udvikles og at de arktiske befolkninger ikke må benytte sig af de muligheder der opstår i deres region. Det er os den arktiske befolkning, der er vogtere af vores miljø. Vi bestemmer tempoet for bæredygtige udvikling i Arktis. 

Vores historier strækker sig langt tilbage og vores samfund er i dag moderne samfund med egne udfordringer og forhåbninger. Mange samfund i Arktis, herunder Grønland lever dog fortsat under forhold, der er langt fra de vilkår, der er gældende i Europa. Det er derfor væsentligt, at udvikling og behovet for investeringer i Grønland tages op. Her er samarbejde med international institutioner som Nordisk Investeringsbank og den Europæiske Investeringsbank særligt vigtigt at arbejde videre med.

Udover deltagelse i Symposiet, afholdte Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel, Energi og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq en række møder i Bruxelles, herunder med Generalsekretær for NATO Jens Stoltenberg samt Ambassadør Michael Zilmer-Johns. Formålet med mødet var at signalerer overfor NATO, at de er en vigtig samarbejdspartner samt at oplyse om forholdene i Grønland. Vittus Qujaukitsoq mødte desuden Norges og Islands NATO ambassadører, som han fik lejlighed til at drøfte sikkerhedspolitiske forhold med.

Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel, Energi og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoqs mødtes desuden med en række Medlemmer af Europa-Parlamentet. Det sker fordi Europa-Parlamentet i disse måneder behandler dets udkast til rapport om EU’s arktiske politik. På disse møder med Medlemmer af Europa-Parlamentet: Ole Christensen, Urmas Paet og Sirpa Pietikäinen, fremførte Vittus Qujaukitsoq Grønlands interesser, og kom ind på forhold, der bør tænkes over i Europa-Parlamentets rapport. For eksempel historisk forurening fra militære installationer, der nu kommer frem ved smeltende is, og han advarede imod at se på Arktis som en region, hvor folk ikke kan eller må udvikle sig. Medlem af Naalakkersuisut foreslog mulighederne for samarbejder og tættere kontakt med parlamentarikerne, som alle positivt tog imod dette.

For yderligere information kontakt:

Udenrigsdirektør Kai Holst Andersen +45 40 17 82 93

Repræsentationschef Mininnguaq Kleist +32 499 99 98 58