Ny styrelseschef i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Peter Henriksen er udnævnt til ny styrelseschef i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse. Han tiltræder stillingen den 1. december. 

Stillingen som styrelseschef blev opslået, da den nuværende styrelseschef Jóanis Erik Køtlum meddelte, at han ønsker at flytte tilbage til Færøerne.

-”Vi glæder os over at kunne byde Peter Henriksen velkommen til sundhedsvæsenet. Peter har stor ledelseserfaring fra sygehusvæsenet i Danmark. Han har desuden arbejdet i det tidligere Hjemmestyre og har undervist på Dronning Ingrids Hospital i MED-organisation, som er sundhedsvæsenets samarbejdsudvalg”, siger departementschef i Departementet for Sundhed, Lone Nukaaraq Møller og fortsætter: 

-”Vi skal nu sige farvel til Jóanis Erik Køtlum, som stopper med udgangen af november måned. Gennem de sidste mange år, har Jóanis Erik på bedste vis stået i spidsen for Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, og ikke mindst de ændringer, som sundhedsvæsenet har gennemgået.”

Peter Henriksen er 58 år og kommer fra Danmark, hvor han senest har varetaget en stilling som stabschef ved privathospitalet Filadelfia.

For yderligere oplysninger kontakt departementschef Lone Nukaaraq Møller på telefon: +299 34 66 25 eller e-mail: lnmo@nanoq.gl