Svar til ILI ILI på åbent klagebrev kollegier

Mælkebøtte Studenterforeningen ILI ILI har fredag den 21. oktober fremsendt åbent klagebrev til Departementet for Uddannelse, hvor der rejses spørgsmål i tre afsnit. Der svares fra departementet på hvert enkelt af de tre afsnit herunder.

1. Fratagelse af kollegiepladser på et uretmæssigt grundlag må ophøre med øjeblikkelig virkning.

Det antages, at der klages over Departementets fortolkning af § 2, stk. 1 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 1. november 2007 om kollegier (herefter bekendtgørelsen). Denne er affattet således:

”§ 2. Uddannelsessøgende, der er optaget på én af Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser godkendt uddannelse, og hvor den godkendte uddannelse danner grundlag for retten til uddannelsesstøtte, kan skriftligt ansøge kollegieadministrationen om en kollegiebolig, der stilles til rådighed af Hjemmestyret for 1 år ad gangen.”

Den væsentlige sætning for fortolkningen er ”den godkendte uddannelse danner grundlag for retten til uddannelsesstøtten”. Denne fortolkes efter fast praksis således, at dels skal den konkrete uddannelse være støtteberettigende, dvs. være godkendt som støtteberettigende (danne grundlag for uddannelsesstøtte), dels skal den enkelte uddannelsessøgende i form af den konkrete ansøger til en kollegiebolig opfylde betingelserne for at modtage uddannelsesstøtte i form af det månedlige stipendium. Den uddannelsessøgende skal med andre ord opfylde betingelserne for at modtage stipendium for at være berettiget til kollegiebolig.

I det omfang den konkrete ansøger har opbrugt alle stipendieklip på en videregående uddannelse, danner uddannelsen dermed ikke grundlag for uddannelsesstøtte, da den konkrete ansøger via den ansøgte uddannelse ikke længere opfylder betingelserne for at modtage stipendium. Det fremgår endvidere af uddannelsesstøttebekendtgørelsen, at uddannelsessøgende, der ikke har opbrugt alle klip, heller ikke er berettiget til særydelser eller studielån. Med andre ord vil den uddannelsessøgende ikke længere have adgang til uddannelsesstøtte som sådan.

Det bemærkes, at såfremt den angivne passus alene skulle fortolkes i forhold til, at uddannelsen alene skal danne ret til uddannelsesstøtte ville dette medføre, at en meget stor gruppe borgere i praksis fortsat ville kunne opnå ret til kollegiebolig også selvom de har afsluttet en videregående uddannelse. Dette som følge af, at der ikke er nogen begrænsninger i antallet af videregående uddannelser en person kan tage, men alene begrænsning på uddannelsesstøtten hertil, og de ville derfor kunne opnå retten til kollegiebolig blot ved at tilmelde sig en ny uddannelse. Samtidig er mange videregående uddannelser uden mødepligt, hvorfor en person, der er optaget på en videregående uddannelse, ofte først vil blive konstateret som ikke værende studieaktiv efter minimum seks måneder og ofte efter længere tid.

Da kollegier er en privilegeret adgang til bolig, hvis lave huslejeniveau på kr. 850 for den studerende er fastsat ud fra den begrundelse, at studerende formodes primært at have stipendium som indtægtsgrundlag, knyttes adgangen til ydelsen sammen med, at ansøgeren er inden for den periode, hvor studerende har ret til at modtage uddannelsesstøtte.

Det må derfor afvises, at fratagelsen af adgang til kollegier for studieaktive studerende, der ikke længere har ret til modtage uddannelsesstøtte sker på uretmæssigt grundlag.

Uagtet ovenstående, er Departementet enige med ILI ILI i, at det nuværende samlede regelsæt i bekendtgørelsen, kan skabe en berettiget i tvivl om retsstillingen i forbindelse med studieaktivitet uden retten til uddannelsesstøtte.

Ved en snarlig revision af bekendtgørelsen vil reglerne blive præciseret. Indtil reglerne er blevet præciseret, finder departementet det hensigtsmæssigt, at den hidtidige fortolkning ændres fremadrettet, således at der i kommende afgørelser vil blive lagt vægt på studieaktivitet som den afgørende faktor for retten til kollegie for studerende, der er studieaktive på det tidspunkt, hvor de fortaber retten til uddannelsesstøtte.

2. Bestemmelsen om, at nybagte forældre skal smides ud ved barselsorlov må sættes ud af kraft.

På vegne af departementet skal jeg henlede opmærksomheden på, at Naalakkersuisut ved Naalakkersuisoq Nivi Olsen har haft forslag til ny bekendtgørelse om uddannelsesstøtte i høring, som blandt andet specifikt søger at ændre rettighederne for studerende på barsel. Dette sker ved en ændring af § 9, som i det forslag, der har været i høring, vil have nedenstående tekst.

§ 9. Uddannelsessøgende på orlov, herunder barselsorlov, har ikke ret til uddannelsesstøtte. Uddannelsessøgende på barselsorlov er dog berettiget til særydelser.

Da den nye bestemmelse fastslår, at studerende har ret til særydelser under barsel, vil studerende på barsel dermed fortsat modtage uddannelsesstøtte i form af særydelser, hvorfor barselsorlov fremadrettet ikke vil anses for afbrud af uddannelsen. Studerende på barselsorlov vil derfor fremadrettet, når bekendtgørelsesændringen forventeligt besluttes af Naalakkersuisut, kunne blive i deres kollegieboliger under barsel.

Repræsentanter fra ILI ILIs bestyrelse, både den nuværende og den forhenværende, har været til dialogmøde i departementet om denne påtænkte ændring og begrundelsen herfor (at studerende kan blive i deres kollegiebolig under barselsorlov). Departementet skal på den baggrund udtrykke undren over, at ILI ILI sender et åbent klagebrev om et forhold, som ILI ILI dels via dialogmøder med departementet, dels som høringspart, er fuldt bekendt med søges ændret, så den fremtidige retsstilling netop svarer til det, som blandt andre ILI ILI har ønsket.

3. Giv professionsbachelorer adgang til at få en kandidatuddannelse med uddannelsesstøtte
I kommende forslag fra Naalakkersuisut til uddannelsesstøttereform i form af bekendtgørelsesændring, foreslås antallet af stipendieklip, såvel som typen af klip, ændret. Denne påtænkte ændring, som snarligt sendes i høring, vil give adgang til flere klip end den nuværende ordning, men vil samtidig ændre de yderligere klip til helt eller delvist at være ”låneklip”, således at studerende efter endt uddannelse helt eller delvist skal tilbagebetale den ydelse. Der søges dermed en øget fleksibilitet til, at bl.a. professionsbachelorer kan tage en kandidatuddannelse med støtte, men det fastsættes også, at de sidste dele af et sådant uddannelsesforløb primært vil ske på baggrund af stipendielån.

Det er naturligvis et politisk spørgsmål, hvor mange stipendieklip der skal være til rådighed til studerende, samt den præcise karakter disse stipendie- og/eller låneklip har.

De nuværende begrænsninger i antallet af klip er indsat ud fra et overordnet politisk ønske om, at alle borgere, uanset social baggrund, forældrenes indkomst og lignende skal have mulighed for økonomisk støtte til at tage 1 uddannelse, herunder 1 videregående uddannelse. Det har ikke været politisk ønsket, at borgere på fællesskabets regning skal kunne tage 2 eller flere uddannelser. Dette forhold knytter sig til, at uddannelse er en samfundsmæssig investering i det enkelte individ, som efterfølgende skaber velstand for den enkelte borger såvel som samfundet, når borgeren efter endt uddannelse indtræder på arbejdsmarkedet og benytter sig af uddannelsen.

Såfremt en borger tager flere (fuldtids) videregående uddannelser, øges den periode borgeren er på offentlig forsørgelse i form af stipendium, og perioden hvor borgeren er på arbejdsmarkedet reduceres. Dette medfører en mindsket samfundsøkonomisk bæredygtighed, især da der er tale om en borger, hvor fællesskabet allerede har bidraget til at finansiere en erhvervskompetencegivende videregående uddannelse i form af såvel gratis uddannelse som uddannelsesstøtte til denne.

Det skal hertil bemærkes, at det fortsat er muligt at tage en gratis kandidatuddannelse uden uddannelsesstøtte. Dette kan typisk gøres over en længere periode ved at deltage i de enkelte fag ved siden af arbejde.

Som skrevet fremkommer Naalakkersuisut snarligt med sit udspil til nye rammer for bl.a. studerende på videregående uddannelser. Disse vil naturligvis blive sendt i høring hos relevante parter, herunder ILI ILI. Dertil har ILI ILI deltaget i dialogmøde med departementet om også disse påtænkte ændringer og er derfor bekendt med disse, ligesom foreningen allerede nu har haft muligheden for at tilkendegive holdninger til dette.


Med venlig hilsen

Mikael Kristensen