Torskefiskeriet ved Maniitsoq skal begrænses

Præcisering til pressemeddelelse om torskekvoten forhøjes med 8000 tons

I pressemeddelelsen af den 13. oktober 2016 fremgår det:

”Kvoteforhøjelsen skal fordeles forskelligt til visse regioner på kysten, således at flest muligt fiskere tilgodeses af forhøjelsen og lokalt overfiskeri undgås.”

Det skal hermed præciseres at man i forbindelse med kvoteforhøjelsen vil begrænse fiskeriet ved Maniitsoq, hvor man suger torsken direkte op fra bundgarnene og opbevarer den bure i farvandet inden den transporteres til fabrikken.

Naalakkersuisut vil i forbindelse med kvoteforhøjelsen begrænse denne form for fiskeri og er nu ved at udarbejde regelsættet.

Kontaktperson Jørgen Isak Olsen, departementschef, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Mail: jio@nanoq.gl