Qujanaq er tilbage – din klasse kan vinde 5000 kr!

Er du eller din klasse god til ord? Så kan du deltage i en ny Qujanaq konkurrence. Alt I skal gøre er at skrive et eller flere nye vers til Qujanaq – sangen. Vinderen bliver kåret af Julie Berthelsen og Naalakkersuisoq Mala høy Kúko i fællesskab midt i november 2016.

”Qujanaq til alle jer, som benytter skraldespanden og tager jeres affald med hjem, når I er ude i naturen. Det er vores fælles ansvar at passe på Grønland. Jeg er glad for, at Qujanaq allerede har 5000 følgere på Facebook, og jeg håber, at vi nu bliver endnu flere. Jo flere vi er som støtter kampagnen - jo stærkere er vi, og sammen kan vi gøre en forskel - så Qujanaq til alle dem der er med til at passe godt på vores land.”, udtaler Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Energi Mala Høy Kúko.

Til februar afholdes koncerter med Julie Berthelsen i Ilulissat og Nuuk. Julie vil synge Qujanaq sangen med de nye vers, sammen med børn fra Ilulissat og Nuuk. Der vil også blive produceret en helt ny musikvideo til Qujanaq. I den nye musikvideo vil vinder verset være med.

Måske kan du huske Qujanaq – sangen fra kampagnerne i 2014 og 2015. Sangen handler om at passe godt på Grønland, og om en renere natur og renere byer i hele Grønland. Igen i år er der særlig fokus på at få skolebørn fra hele landet til at deltage i kampagnen. Det er muligt at vinde flere forskellige præmier, deriblandt kan man vinde 5000 kr. ved at deltage i konkurrencen. Læs mere på Qujanaq´s Facebookside.

Fristen er 16. november