Unfair kritik mod administrationen

”De lagde røret på”, ”de er for langsomme” eller ”de står i vejen for gode projekters tilblivelse”. Opsummeret efter hukommelsen var det nogenlunde disse kritiske og helt udokumenterede påstande, som mit personale i Råstofdepartementet/Råstofstyrelsen blev udsat for, da jeg besvarede spørgsmål fra medlemmerne af Inatsisartut i onsdagens ”Spørgetimen”.

Jeg synes, at det er groft, at man fra Inatsisartut-salen fremkommer med alvorlige og nedladende beskyldninger imod mine ansatte, uden at de pågældende fremkommer med skyggen af konkret dokumentation. Og i den forbindelse er det ikke tilstrækkeligt, at man har talt med en person. Når der er tale om så alvorlige beskyldninger, må man som minimum give modparten mulighed for at forsvare sig, inden man fremkommer med beskyldningerne fra Inatsisartut-salen. Husk på i denne forbindelse, at administrationens ansatte ikke har mulighed for at forsvare sig.

Dernæst vil jeg gerne opfordre min kære kollegaer i Inatsisartut til at undre sig, hvis de hører noget, som enten lyder for godt eller for utroligt. Oftest er der en god forklaring, hvis det forholder sig på den måde – eller også er det simpelthen ikke korrekt.

Hvordan kan man (overhovedet) forestille sig, at nogen ansatte i vores råstofadministration bare ”smækker røret på”, når de skal vejlede en råstofvirksomhed. Det er blandt andet administrationens fornemmeste opgave at rådgive nævnte virksomheder, så de til sidst forhåbentligt får en licens og efterfølgende går i produktion. Og hvis der er en råstofvirksomhed, som oplever, at de har fået en dårlig behandling af min administration, har enhver borger og virksomhed mulighed for at klage til Ombudsmanden.

Når råstofadministrationen behandler en konkret sag for en råstofvirksomhed, er der selvfølgelig også mulighed for, at den pågældende får et afslag, eller der skal foretages justeringer i ansøgningen. I visse tilfælde kan råstofvirksomheden opleve svaret som en urimelighed, men her er det vigtigt at påpege, at der er lovgivningsmæssige rammer, som administrationen skal overholde. Og hvis råstofvirksomheden ønsker at rette kritikken mod nogen, ja, så er det os folkevalgte politikere, kritikken skal rettes imod, og ikke administrationen. Det er os, politikere, der vedtager lovgivningen. Og det er embedsmændenes opgave at efterleve lovgivningen. Sådan er arbejdsfordelingen.

Og når administration blev kritiseret for langsommelighed, ja, så må vi politikere også kigge indad. Det er ikke mange år siden, at Inatsisartut vedtog beslutninger om mere borgerinddragelse og længere høringsfrister, så et råstofprojekt minimum skal være i høring i otte uger. Udemærkede idéer – men så skal man heller ikke blive overrasket over, hvis det tager længere tid, inden råstofvirksomhederne får tildelt deres licenser. Man kan ikke få begge dele.

Omvendt betyder det ikke, at administrationen ikke kan blive bedre. Selvfølgelig kan den det. Hvilken organisation kan ikke det? Derfor forsøger jeg også i samarbejde med min administration at finde måder til, hvordan det kan blive bedre. I den forbindelse var jeg før samlingen i Finland, hvor jeg blev introduceret overfor spændende idéer til, hvordan man i højere grad kan smidiggøre administrationen af licenser – til fordel for råstofselskaberne - og dermed hele samfundet. Råstofdepartementet/Råstofstyrelsen er i gang med at implementere disse idéer.

Med venlig hilsen

Randi Vestergaard Evaldsen
Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer

Kontakt pressekoordinator Martin Christiansen på 345651/221533 for eventuelle spørgsmål. Alternativt mailadressen mchr@nanoq.gl.