Alaska og Grønland fælles om vedvarende energi

I dag har Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Energi, Mala Høy Kúko, åbnet energiworkshoppen ”Energizing the Arctic: Planning for a Smart, Clean & Green Energy Future”. Mala Høy Kúko udtaler: ”Jeg er utrolig glad for at have anledning til at drøfte vores grønne omstilling og med vores workshop komme et skridt nærmere et grønnere Grønland. Det er spændende at dele erfaringer med blandt andet amerikanerne”.

I Naalakkersuisut har vi fokus på at fremme vedvarende energi. Vi skal lægge om fra olie til vedvarende energi. Det vil kræve nytænkning. Workshoppen skal give inspiration og konkret læring til denne forandringsproces.

Samarbejde som dette, tværs over landegrænser, er af stor betydning for at realisere Grønlands vision om et grønnere Grønland og mindre afhængighed af olie. Derfor er dette en enestående mulighed for os at lære af de erfaringer som amerikanerne har erhvervet sig fra de arktiske forhold i Alaska.

De knap 50 deltagere fra Nukissiorfiits driftstjeneste på kysten og i Nuuk, den private sektor, CSR Greenland, Alaska og Selvstyret vil dele erfaringer om fremme af vedvarende energi. Der vil være fokus på borgerinddragelse, finansiering, lagring af energi og vindenergi i arktiske samfund.

Workshoppen bliver afholdt over to dage, og er arrangeret i samarbejde mellem Department of State), Nukissiorfiit og Departementet for Natur, Miljø og Energi.

For yderligere oplysninger kontakt: Ministersekretær, Elise Uupi Kuitse, telefon: 345414, eller pr. e-mail: eukl@nanoq.gl