Handling indenfor 24 timer i Maniitsoq

Handling indenfor 24 timer ved indberetninger om bekymrende forhold for børn i Maniitsoq

Under den livlige debat under Naalakkersusisoq Martha Lund Olsens borgermøde i Maniitsoq d. 1. september, oplyste Socialchefen at 24 timers reglen allerede er i brug i Maniitsoq.

Dette er endnu et konkret tiltag, der er iværksat efter Inspirationsturen i Danmark for Socialudvalgsformænd og direktører i alle kommunerne arrangeret af Naalakkersusisoq Martha Lund Olsen, Departementet for Sociale Anliggender i januar 2016.

Under borgermødet var der forespørgsler og forslag til nye muligheder indenfor sagsbehandlinger, foranstaltninger og tilbud, hvor udsatte børn var det centrale emne. Samtidigt var der mange der gik lige forbi mødet for at deltage til bingospillet inde ved siden af.

"Bingospillet er et konkret symptom på, hvor svært det kan være at engagere borgerne til det nødvendige paradigmeskift. De fremmødte borgere havde dog også tydeligvis megen viden og erfaring, som de inspirerede med. De bekræftede vores ønsker om at ændre Sagsbehandlings og Forvaltningsloven, så der kan skabes bedre rammer for at arbejde tværfagligt og i et tættere samarbejde mellem de forskellige instanser i vores land", udtaler Martha Lund Olsen.

Billedserie fra borgermøde.

 

For yderligere oplysninger, kontakt ministersekretær Hanne Lystrup på mobil +299 539371, eller e-mail hani@nanoq.gl.