Angrebet vil aldrig påvirke vores fælles idealer

Under fejringen af Frankrigs nationaldag Bastille dagen den 14. juli, har der torsdag aften været angreb på uskyldige mennesker i Nice. Internationale medier har rapporteret at mindst 84 mennesker menes at være blevet dræbt, herunder børn og at der herudover er et stort antal af sårede og mange er indlagt på hospitalet. Antallet af døde og såret er stadig behæftet med stor usikkerhed.

En lastbil brød omkring kl. 22.45 lokal tid gennem en afspærring og kørte direkte ind i en menneskemængde. Chaufføren af den hvide lastbil blev dræbt af de franske sikkerhedsfolk. Hidtil har ingen gruppe påtaget sig ansvaret for angrebene. Det er ikke bekræftet af franske myndigheder, om der er tale om et terrorangreb.

Vittus Qujaukitsoq udtaler:

"Det er forfærdelige nyheder og billeder som kommer ud af Nice. De her forfærdelige angreb vil dog aldrig kunne forandre en besluttet nation eller påvirke vores fælles idealer."

Grønlændere i Nice rådes til, ved akut behov at kontakte det danske udenrigsministeries globale vagtcenter på + 45 33 92 11 12 / bbb@um.dk.

For yderligere information kontakt: Afdelingschef Jacob Isbosethsen, +299 55 67 72.