Ilimanaq byder velkommen

Efter gårsdagens offentliggørelse af det kommende isfjordscenter besøgte Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq sammen med gæster og presse bygden Ilimanaq.

Efter velkomst ved bygderådsformand Fritz Johansen fortalte Peter Cederfeld, direktør i RealDania Byg sammen med projektleder Frantz Frandsen fra Real Dania Byg om det spændende arbejde med restaureringen af de fredede bygninger der næste år skal danne ramme om en restaurant, konferencecenter, udstilling og husflidsbutik.

 

Med på turen var også Thue Christiansen, Grønlands første Naalakkersuisoq for Kultur, undervisning og Kirke. På sejlturen fra Ilulissat fortalte han de tilrejsende gæster og journalister om tilblivelsen af det grønlandske flag Erfalasorput som for første gang blev brugt officielt i 1985 og i år for første gang blev hejst overalt i Danmark på grund af nationaldagsfejringen. Thue Christiansen sad på vegne af Naalakkersuisut i dommerkommitéen til arkitektkonkurrencen for Isfjordscenteret.

 

Den anden grønlandske dommer Ono Fleischer udpeget af Qaasuitsup Kommunia, deltog ligeledes i besøget i hans barndomsbygd. Ono Fleischer er blandt andet kendt for sine utallige lange arktiske ekspeditionsrejser på hundeslæde til både Qaanaaq, Canada og Alaska.

 

”Det er en stor glæde at se, hvorledes Ilimanaq har taget imod denne mulighed for udvikling, som partnerskabsaftalen med RealDania Byg og World of Greenland har muliggjort, udtaler Vittus Qujaukitsoq og fortsætter: den positive modtagelse af projektet har været en forudsætning for den succes og det engagement vi tydeligt ser i dag, hvor der både lokalt i Ilimanaq og i Ilulissat er skabt arbejdsplader allerede i denne del af projektfasen”.

 

Det er planen at de første turisthytter kan tages i brug allerede denne sommer, mens de fredede huse færdiggøres til åbning næste år. Der er næppe nogen tvivl om at denne nye mulighed for oplevelser i Disko bugten vil være et flot nyt supplement for det stadigt stigende antal turister der finder vej til Ilulissat.

 

For nærmere information kontakt departementschef Jørn Skov Nielsen mobil 556188.