Offentlig udtalelse fra PPS møde d 14. juni 2016

Stemningsbillede

Fangstrådet har afholdt møde d. 14. juni 2016 og har følgende udtalelse:

1) 1. Fangstrådet opfordrer både Naalakkersuisut og Grønlands Naturinstituttet om at arbejde for at der sker biologiske undersøgelser af rensdyr og moskusokser, således der kan tilegnes opdaterede biologisk rådgivning på disse arter. Fangstrådet anser det såkaldte minimumstællinger som en god supplement til rigtige biologiske undersøgelser, men mener ikke disse er tilstrækkeligt grundlag for brugbart kvoteforslag. Fangstrådet er bekymret for at de manglende undersøgelser kan føre til bestandskollaps for nogle underbestande. Endelig udtaler Fangstrådet at det ikke støtter fastholdelse af vinterjagt både på rensdyr og moskusokser.

2) 2. Fangstrådet opfordrer til at Naalakkersuisut åbner op for muligheden for ægindsamling fra andre arter end mågen, da disse ressourcer har stor betydning for selvforsyning. Havterneæg, edderfugleæg og gåseæg nævnes som muligheder, der bør undersøges nærmere.

3) 3. Fangstrådet opfordrer kommunerne om at udnytte deres mulighed for tidligere genfordeling af kvoterne for store hvaler med henblik på bedre udnyttelse af den samlede kvote af store hvaler. Derudover ønskes der overvejelse om øget kvote af riffelfangst på sildepiskere og at disse gives fra begyndelsen. Fangstrådet ønsker ligeledes undersøgelse af muligheden for øgning af tilskud til køb af hvalgranater i forbindelse med sildepiskerfangsten inden for den givne bevilling.

 

På vegne af Fangstrådets medlemmer

Lars Heilmann

Nærmere information kan fås ved henvendelse hos Lars Heilmann tlf. nr. 54 12 59