Naalakkersuisut og KNR indgår aftale om public service

KNRs bestyrelsesformand, Nukaraq Eugenius, og Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Nivi Olsen, har d. 14. juni 2016 underskrevet en ny public service resultatkontrakt mellem KNR og Grønlands Selvstyre. Kontrakten, der beskriver KNRs forventede minimumsaktiviter, frem til og med 31. december 2018.

I den nye aftale er parterne blandt andet blevet enige om, at man med baggrund i de opnåede resultater i tidligere år hæver antallet af sendetimer i forhold til tidligere aftaler. Det fremgår desuden af aftalen, at KNR fremadrettet vil fokusere mere på kvalitet fremfor kvantitet, og at der er planer om øget brug af kanalen KNR2.

Som noget nyt er det nu også aftalt at minimum 12% af KNRs bevilling fremover vil blive anvendt ifm. indkøb af tv og radio produktioner fra andre grønlandske producenter.

Den nye aftale giver sammen med Public Service Redegørelsen for 2015 et godt indtryk af aktiviteterne i Grønland landsdækkende radio- og tv-station.

For yderligere oplysninger kontakt afdelingschef Karl Davidsen på telefon: +299 34 56 91 eller e-mail: kdav@nanoq.gl