Bedre indhandlingsmuligheder

Den ny indsatte Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Nikolaj Jeremiassen, mener, at der skal være bedre vilkår for fiskere på steder, hvor der ikke er konkurrerende indhandlingssteder, så fiskerne ikke berøres af indhandlingsbegrænsninger.

Læserne har her mulighed for at læse en del af den nye Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug målsætninger. Nikolaj Jeremiassen understreger herved, at han ikke har mulighed for udtale sig om sine alle ansvarsområder på nuværende tidspunkt.

Jeg mener, at det er meget bedre at benytte indhandlingsskibe end at bygge indhandlingsanlæg, idet skibene kan flyttes til fiskesteder, hvor der er behov.

I dag må fiskerne i Nordgrønland kæmpe for at indhandle deres fangster, idet indhandlingsanlæggene begrænser indhandlingsmulighederne, hvor fiskerne i Nuuk kan indhandle ubesværet, fordi der findes flere konkurrerende indhandlingsanlæg.

Medlem af Naalakkersuisut mener, at det bliver endnu mere besværligt at indhandle, når bundgarnsæsonen begynder. Til tider må fiskerne indfinde sig med at indhandle kun 200-300 kilo, selv om de rent faktisk kan indhandle flere mængder fisk.

Fiskeriloven

Jeg vil arbejde for at ændringerne i fiskeriloven vil være på plads inden udgangen af denne valgperiode.

De væsentligste punkter i fiskeriloven, som politikerne blandt andet skal vedtage er om ejerskabet af et selskab. I fiskeriloven understreges det, at mindst af 2/3 af selskabets kapital skal ejes af skattepligtige i Grønland, hvor resten, 33 procent, kan ejes af udefrakommende personer eller selskaber, såfremt et selskab skal kunne fiske ved Grønland. Ved rejer er der krav om 100 procent ejers af hjemmehørende.

Arbejdsgruppen, som er udpeget af Naalakkersuisut, har blandet andet drøftet om at udefra kommende aktører kan have op til 40 procent ejerskab.

Jeg mener, at det kun er selskaber, som er 100 procent ejet af skattepligtige i Grønland, som skal have første ret til at kunne fiske ved Grønland.

Kvoteandele er arvelige, står der udtrykkeligt i fiskeriloven. Det er en af tingene, som man skal tage med i forbindelse med ændringen af fiskeriloven.

Jeg mener ikke, at enkelte personer skal have mulighed for at arve kvoteandele, eftersom de er samfundsejede.

Større kvoter

Nikolaj Jeremiassen mener, at biologers anbefalede indenskærs torskemængde for 2015, som er på 12.500 tons, alene kan fiskes i Nassuttooq, uden det går ud over bestanden.

Fiskerne kan faktisk fiske langt flere torsk end hidtil. Så mange torsk er der i dag.

Indhandlingsmængderne kan blive større, når restriktionerne ophæves, og der er mulighed for at hæve den oprindelige kvote.

Man har i dag ikke mulighed for at indhandle alt fanget torsk med bundgarn. Eksempelvis indhandles torsk, som er fanget med bundgarn ved Kangaatsiaq, der svømmer i overfladen, resten må man bare se til.

Jeg mener, at torskekvoten for næste år sagtens kan være højere end i år. Biologernes anbefaling for i år er på 12.500 tons. Den samlede kvote blev sat af Naalakkersuisut til 25.000 tons.

Jeg mener, at det er en god ide, at hellefiskekvoterne i forvaltningsområder Diskobugten, Uummannaq og Upernavik skal være på 10.000 tons, som KNAPK har foreslået.  Sammenslutningens forslag er i tråd med fiskernes ønske.

Det er ønskeligt, at biologernes anbefalinger og fiskernes anbefalinger, på baggrund af deres viden, skal danne grundlag for Naalakkersuisuts kvotefastsættelser. Det skal dog ikke glemmes at Naalakkersuisut ved kvotefastsættelserne skal arbejde med udgangspunkt i lovgivningen. Det skal man være opmærksom på.

Ikke kvotefrie områder

Inatsisartut indførte, at fiskerne frit kan fiske efter hellefisk i en del af forvaltningsområder i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik. Jeg har i sinde om at afskaffe ordningen, dels af kontrolspørgsmål, og dels i forhold til vores anseelse fra omverdenen kan skade vores land.  Der skal indføres kvoter i de områder, hvor man i dag fisker frit.

En af grundene til ophævelse af denne ordning er, at vi må se realiteterne, hvis vi skal have MSC-certifikater på efisk.

Endvidere har jeg ikke planer om at indføre individuelle hellefiskekvoter til joller, da jeg mener, at der ikke er grundlag for det. Kvoterne er ikke store nok til at implementere denne ordning.

Plads til flere fiskere

I dag er der omkring 1640 jollefiskere og 260 fiskefartøjer i Grønland. Der er flest jollefiskere i forvaltningsområder Diskobugten, Uummannaq og Upernavik.

Der er i alt 1587 fiskere, der fisker efter torsk, som anvender joller og fartøjer i hele Grønland.

Jeg vil understrege, at alle i Grønland ikke kan erhverve sig en fiskerilicens. Jeg mener dog alligevel, at der er plads til flere nye fiskere, som kan få en licens til fiskeri. Ansøgerne skal vurderes grundigt.

Fangstdyr

Der er nogle personer i Grønland, som udelukkende lever af fangstdyr. Jeg mener, at der er for strenge restriktioner for dyr i disse områder.  Derfor skal der undersøges om der er mulighed for at forhøje kvoterne.

Jeg blev kontaktet en af Upernaviks bygder umiddelbart efter af at jeg blevet medlem af Naalakkersuisut. De fortalte mig, at indhandlingsstedets fryser var fyldt op, så de ikke har mulighed for at indhandle fisk, og at fangerne ikke kan indhandle sælskind, og narhvalkvoten er opfanget. Hvad skal de leve af?

Jeg får sådanne hårde meldinger, siden jeg blev indsat som Naalakkersuisoq for området. Det er en udfordring for mig, for at varetage dem. Det bliver en af de mest prioriterede arbejdsopgaver, som jeg skal løse.

Der er ikke foretaget tællinger af rensdyr og moskusokser i de seneste seks-syv år. Det er på tide, at antallet af rensdyr og moskusokser skal tælles. På nuværende kan jeg ikke se, at bestanden er i fare. Det vil dog være på sin plads, at få bekræftet antallet af rensdyr og moskusokser. I overensstemmelse med antallet af dyrene, vil man kunne tilpasse jagttrykket, hvis der er behov for det.

Præsentation af Nikolaj Jeremiassen

Født 19. februar 1961 i Niaqornaarsuk

Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug, den 23. maj 2016

Medlem af Inatsisartut, 2013

Formand for Inatsisartuts udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Medlem af Inatsisartuts udvalg for Frednings- og Miljøudvalg

Medlem af Inatsisartuts udvalg for Valgs Prøvelse

Medlem af Inatsisartuts Formandskab

Formand for Nunafonden

ICC´s delegationsmedlem

Suppleant i Inatsisartut, 2008

Medlem af daværende Kangaatsiaqs kommunalbestyrelse, 1995-2008

Første viceborgmester i daværende Kangaatsiaq kommune

Medlem af kulturudvalget

Medlem af fisker- og fangerforening i Niaqornaarsuk

Medlem af hundeejerforeningen i Niaqornaarsuk, stifter for foreningen i 1993

Erhvervsfisker og fanger

Han har sammen med sin kone Kristianne Jeremiassen fire børn, tre drenge og en pige.

Kontaktpersone: Jørgen Isak Olsen, departementschef, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Mail: jio@nanoq.gl