Replik til det åbne brev

Replik til det åbne brev fra en række organisationer: Naalakkersuisuts pensionsforslag ér gennemarbejdet

En væsentlig andel de pensionsmidler, vi indbetaler her i landet, beskattes i andre lande. Det skyldes, at beskatningen sker ved udbetaling og ikke ved indbetaling. På grund af den store mobilitet inden for Rigsfællesskabet er der mange, som ikke bor her i landet, når deres pension skal udbetales. Konsekvensen er, at vi eksporterer skatteindtægter ud af landet.

Naalakkersuisut har derfor foreslået, at beskatningen af pensioner fremover sker ved indbetalingen fremfor ved udbetalingen. Ordningen er sat sammen, så den påvirker den enkelte pensionsopsparer mindst muligt. En række organisationer har i et åbent brev af 11. maj 2016 imidlertid udtrykt sig kritisk overfor Naalakkersuisuts forslag .

Jeg har følgende kommentar til det åbne brevs indhold:

Indledningsvis er jeg glad for, at organisationerne er enige i hovedformålet med Naalakkersuisuts pensionsforslag.

Naalakkersuisuts overordnede udgangspunkt er, at indkomster, der tjenes i vores samfund, også bør beskattes her. Lovforslaget understøtter dette mål.

Organisationerne fremfører, at forslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet, og at man derfor bør nedsætte en hurtigarbejdende Kommission med en bred besætning af personer fra Selvstyret, pensionsselskaber, banker og organisationer.

Jeg er uenig. Forslaget om at ændre pensionsbeskatningen blev første gang fremført i 2011 af Skatte- og Velfærdskommissionen, som forud for offentliggørelsen af forslaget foretog en lang række beregninger, der understøtter forslaget. Med dette solide afsæt har både tidligere og det nuværende Naalakkersuisut arbejdet videre med forslaget i tæt dialog med relevante organisationer og pensionsselskaber netop for at sikre, at alle eventuelle uhensigtsmæssigheder bliver løst. I denne proces kan jeg oplyse, at en række justeringer er blevet foretaget. Derfor er det heller ikke rimeligt at tale om, at lovarbejdet har været forhastet. Loven har været forberedt igennem flere år, og jeg må minde om, at flere af de selvsamme organisationer gentagne gange har efterlyst reformer, der fremmer landets økonomiske holdbarhed.

Jeg har gentagne gange udmeldt, at hvis det – mod forventning – viser sig, at der er uhensigtsmæssigheder med forslaget, så er Naalakkersuisut parat til at kigge på det. Det er ikke ensbetydende med, som det er blevet udlagt, at Naalakkersuisut har en forventning om, at forslaget har nogle uhensigtsmæssigheder, der skal rettes op senere. Nærmest tværtimod. Naalakkersuisut er af den overbevisning, at lovforslaget er godt gennemarbejdet, og indtil dato har ingen kunnet påpege konkrete mangler af væsentlig betydning for lovforslaget. Det anførte er et udtryk for Naalakkersuisuts reelle vilje til lydhørhed over for konkrete og ærlige indsigelser.

Denne lydhørhed har Naalakkersuisut fortsat. Så når organisationerne i det åbne brev hævder, at de har stillet flere spørgsmål, som ikke er besvaret i lovforslaget, uden at disse spørgsmål dog specificeres, så må Naalakkersuisut blot endnu engang opfordre til, at organisationerne konkretiserer disse spørgsmål og fremsender dem snarest muligt.  Det undrer dog, at der fortsat skulle henstå egentlige ubesvarede spørgsmål.

Udover eksperternes forarbejder har der således været afholdt en lang række møder på embedsmandsniveau med organisationerne enkeltvis og samlet. Af samme årsag mener jeg ikke, at der er noget reelt behov for at nedsætte endnu en kommission eller ekspertgruppe til at overveje, hvordan vi kan sikre, at pensionspenge tjent i Grønland bliver beskattet i Grønland. Vi har talt længe nok om dette forslag – nu er det på tide at handle!

Organisationerne mener også, at hvis man udskyder forslaget et år, så får det ikke de store konsekvenser for vores fælles økonomi, da der ikke er det store pres på landskassen. Det kommer vist an på, hvilke øjne der ser. Ifølge Finansloven for 2016 budgetterer vi med et tocifret millionunderskud i både 2016 og 2017, så Naalakkersuisut deler ikke organisationernes udlægning af vores økonomiske udfordringer. Derudover er der jo ingen sikkerhed for, at organisationerne er enige med Naalakkersuisut om et år – Skal loven så udsættes med endnu et år?

Et andet kritikpunkt er, at forslaget ikke, som det oprindeligt var meningen, blev fremsat samtidig med et andet lovforslag om at gøre det obligatorisk for alle voksne borgere her i landet at spare op til egen pension. Det er korrekt, at der ikke, som forventet, blev fremlagt et sådant lovforslag. Men jeg kan som Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer sige, at jeg fortsat håber, at et sådant lovforslag vil kunne forelægges til efterårssamlingen 2016. Tidspunktet for ikrafttrædelse for begge forslag forventes i givet fald at være den 1. januar 2017.

I disse år fremlægger Naalakkersuisut en række reformer på forskellige områder. Reformerne  planlægges og fremlægges løbende så hurtigt som det praktisk og politisk er muligt. Rent principielt kunne vi selvfølgelig fremlægge alle reformforslag på én gang, men Naalakkersuisut er af den opfattelse, at det dels er vigtigt, at de enkelte reformforslag bliver grundigt debatteret i Inatsisartut og i offentligheden, dels at borgerne får den fornødne tid til at forberede sig til de ændringer, som reformforslagene medfører.

Til sidst vil jeg gerne takke organisationerne for deres bidrag til debatten om Naalakkersuisuts pensionsforslag, da enhver debat medvirker til en bedre belysning af forslagets fordele og ulemper.

Med venlig hilsen

Randi Vestergaard Evaldsen
Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer

Kontaktperson: Pressekoordinator Martin Christiansen, mobiltelefon: 221533