54 jollefiskere har licenser

Stemningsbillede Royal Greenlands nyhedsside, som Sermitsiaq.AG også citerer, skriver, at der er mindre indhandling af stenbiderrogn i år, idet halvdelen af cirka 60 jollefiskere ikke har fået licens til at fiske efter stenbidere.
Royal Greenlands nyhedsside skriver: ”Indhandling af stenbiderogn i Qeqertarsuaq åbnede den 1. maj. Der er indtil nu indhandlet cirka ni tons rogn. Det er mindre end sidste år.

- Den mindre indhandling af rogn skyldes at cirka halvdelen af de cirka 60 jollefiskere i byen endnu ikke har fået licens til at fiske stenbider, fortæller Emil Mølgaard, der også siger, at mindre indhandling af rogn dog ikke berører medarbejdernes arbejdstimer.”

Passer ikke

- Det passer ikke, at halvdelen af byens jollefiskere ikke har fået licens til fiskeri, idet vi har dokumentation for at 54 jollefiskere i Qeqertarsuaq har fået licens til fiskeri i år, understreger Emanuel Rosing, afdelingschef i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Kontaktperson: Emanuel Rosing, afdelingschef, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Mail: emanuel@nanoq.gl