Fejllæsning skaber en fejlagtig historie

Når noget er for godt, så er det oftest, fordi det er forkert. En læresætning, som AG’s tidligere BT-journalist burde overveje at tage til sig.

 

Med store skrifttyper frembruser han, at Naalakkersuisuts holdning er: ”Nej til ”køb grønlandsk””, der blev bragt i AG (uge 19) og på sermitsiaq.gl. Det er selvfølgelig ikke korrekt. Lad mig forklare:

 

Fejlen består først og fremmest i en fejllæsning af det citat, som der bliver fremhævet i artiklen, der stammer fra mit svarnotat til FM2016/63. For god ordens skyld fremhæver jeg det igen:

 

For så vidt angår ”køb grønlandsk” anbefalingerne bemærkes, at det ikke nødvendigvis vil have en ubetinget gavnlig samfundsmæssig påvirkning ukritisk at placere ordrer ved grønlandske virksomheder. Konkurrencemæssigt kan det medføre indsnævring af leverandørkredsen og højere priser. Desuden er det nødvendigt, at det grønlandske erhvervsliv i højere grad udvikles i en sund international konkurrence, hvor effektivitet, omkostningsreduktioner og innovation er de afgørende parametre”.(min understregning, red.)

Det er ordene ”ubetinget” og ”ukritisk”, der er væsentligt her. Ordet dækker over den rimelige betragtning, at der kan være tilfælde, hvor man skal være varsom med, hvor man placerer ordren. Det kan være tilfælde, hvor konkurrencen i realiteten er ikke-eksisterende internt i vores samfund – og derfor kan prisen i visse tilfælde blive så høj, at man bliver nødt til at fravælge tilbuddet og sende udbuddet ud til en større kreds.

 

I den sammenhæng er de fleste vel enige i, at prisen på en vare/ydelse kan blive så høj, at man bliver nødt til at afslå dem.

 

Men det betyder bestemt ikke, at Naalakkersuisut ikke ønsker at fremme vores indkøb her i landet. Det kan ikke understreges tydeligt nok. Og det fremgår også af det resterende svar i svarnotatet, hvor der står følgende:

 

”I styrelsen (ASA, red.) arbejdes der målrettet på at tilrettelægge udbuds- og indkøbsprocesser på en sådan måde, at grønlandske virksomheder gives reel mulighed for at deltage i konkurrencen.

I situationer hvor grønlandske virksomheder har svært ved at levere den fulde udbudte ydelse, kan deltagelsen i stedet fremmes i kraft af udvælgelses- eller tildelingskriterier eller kontraktkrav om lokal(e) underleverandører, partnerskaber, forankring kompetenceopbygning eller andet, der måtte være relevant i sammenhængen.

Udviklingen af det grønlandske samfund, herunder erhvervslivet, kan således tilgodeses via specifikke krav skræddersyet til de konkrete anskaffelser.” (min understregning, red.)

Og til sidst i svarnotatet fremgår det, at Naalakkersuisut lægger op til at iværksætte en evaluering af de kommende udbuds- og indkøbscirkulærer.

 

Hvordan AGs journalist kan nå frem til den konklusion, at Naalakkersuisut ikke ønsker at købe grønlandske varer, er mig en gåde. Umiddelbart ligner det en bevidst fordrejning af mine ord fra journalistens side for at kunne skabe en sensationspræget historie af begrænset lødighed – men jeg håber det ikke.

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Randi Vestergaard Evaldsen
Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer

 

 

Kontakt: Pressekoordinator Martin Christiansen, mobiltelefon: 221533