Karl-Kristian Kruse havde møde med den færøske fiskeriminister

Grønland og Færøerne er yderst tilfreds med den udvidede fiskeriprotokol for 2016, siger Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Karl-Kristian Kruse og den færøske fiskeriminister, Høgni Hoydal i en fælles pressemeddelelse.

Den færøske fiskeriminister Høgni Hoydal besøger officielt Nuuk i perioden fra den 9. til 11. maj. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Karl-Kristian Kruse, havde møde med den færøske fiskeriminister i går.

Der var flere punkter, som ministrene havde i deres dagsorden. De drøftede blandt andet fiskeriaftalen mellem de to lande, udviklingsmuligheder og fiskerisamarbejde.

I år har grønlandske fiskefartøjer fået adgang til at fiske større mængder blåhvilling på Færøerne, og lidt højere mængder sild. Til gengæld har færøske lineskibe fået adgang til at fiske mere torsk og brosme i Østgrønland. Yderligere har færøske skibe også fået adgang til at fiske krabber i Østgrønland.

- Kvotebytte er et rigtig godt eksempel på, at alle parter vinder i et samarbejde, siger Karl-Kristian Kruse og Høgni Hoydal.

Færøerne har i de senere år har haft større pelagiske ressourcer til rådighed i deres eget farvand, men færre bundfisk i de Grønlandske farvande.

Til gengæld har Grønland en voksende pelagisk flåde, som er interesseret i fiskerimuligheder på andre tidspunkter af året, hvor de ikke kan fiske i Grønland.

- Vi ser frem til at evaluere på kvotebyttet til næste fiskeriforhandling i slutningen af året. Og vi ser gerne, at Færøerne og Grønland udvider samarbejdet. Vi er også parate at diskutere eventuelt nye muligheder for samarbejde, siger Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Karl-Kristian Kruse og den færøske fiskeriminister, Høgni Hoydal.

Grønland og Færøerne har siden 1997 haft en bilateral fiskeriaftale, som begge parter har haft stor glæde af. Igennem aftalen har Grønland og Færøerne byttet kvoter, således at fartøjerne har haft en bedre beskæftigelse i løbet af året.

Kontaktperson Jørgen Isak Olsen, departementschef, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. E-mail: jio@nanoq.gl