Halibut Greenland viser samfundsansvar i et flot årsregnskab 2015

Vittus Qujaukitsoq lykønsker Halibut Greenland ApS med det gode resultat i 2015 og udtrykker glæde for det positive bidrag til det grønlandske samfund i takt med den stigende omsætning og aktivitet i koncernen.

Koncernens årsregnskab viser en omsætning på DKK 201 mio. med et flot resultat på DKK 30,4 mio. i overskud efter skat, mere end en fordobling i forhold til forrige år. Heraf har koncernen afholdt DKK 96,8 mio. i udgifter til blandt andet indhandling af råvarer fra fiskere mm. Hertil udtaler Vittus Qujaukitsoq: ”Jeg vil særligt fremhæve Halibut Greenlands evne til at sikre en god indhandlingspris til gavn for fiskerne og deres familier i regionen og dermed vise samfundsansvar.”

Årsregnskabet viser 75 fuldtidsansatte – en stigning på 16 medarbejdere fra sidste års 59 medarbejdere, og forventer et godt resultat fremadrettet. Vittus Qujaukitsoq understeger: ”Halibut Greenland er med til at sikre yderligere grønlandske arbejdspladser og indtjening til gavn for hele det grønlandske samfund.”

Vittus Qujaukitsoq tilføjer: ”Jeg har noteret mig, at Halibut Greenland har efterlyst grønlandsk arbejdskraft med de rette kvalifikationer, og jeg ser frem til at vi i fællesskab kan løft denne opgave”.

For nærmere information: Ministersekretær Ilannguaq Møller, mobil 345657, ilmo@nanoq.gl