Naalakkersuisut fortsætter reformarbejdet

Af: Kim Kielsen, Formand for Naalakkersuisut

Koalitionsaftalen mellem Siumut, Demokraterne og Atassut har nu virket i over et år. Den har vist sig som et godt fælles grundlag for det politiske arbejde i Naalakkersuisut og i koalitionens partier i Inatsisartut. Retningen er sat. Naalakkersuisut har til denne forårssamling i Inatsisartut fremlagt 28 punkter til behandling, som skal være med til at realisere de mål i koalitionsaftalen, vi har sat os for - et land i fællesskab, tryghed og udvikling.

Naalakkersuisut tror fortsat på, at økonomisk vækst, erhvervsudvikling og flere i uddannelse vil skabe en bedre fremtid og bedre levevilkår for landets befolkning. Derfor fortsætter reformarbejdet.

Naalakkersuisut foreslår, at indbetalinger til udenlandske pensionsordninger bliver beskattet, sådan at pensioner optjent i Grønland bliver beskattet her i landet. Sådan som det er i dag, bliver pensionen først beskattet når det bliver udbetalt, og man regner med at 30 procent af de samlede pensionsudbetalinger sker i udenlandske pensionsordninger. Dette skal laves om. Naalakkersuisut vil have, at beskatningen af pensionsindbetalinger kommer vort land til gode, og ikke udlandet.

Naalakkersuisut har et ønske om, at samfundet får større gavn af landets ressourcer. Ved at indføre en ressourceafgift på torsk, kuller, sej og rødfisk samt ved at udvide den eksisterende afgift på pelagisk fiskeri til ikke kun at gælde for fiskeri i Østgrønland, vil samfundet som helhed få en mere langsigtet og samlet økonomisk udbytte af landets ressourcer.

Afgifter skaber ikke kun indtægter til landskassen. Afgifter kan også bruges som et forebyggende redskab til, at befolkningen undgår en usund livsstil. Vi ser i bybilledet børn, unge og voksne drikke energidrikke, selvom det kan være meget usundt. Folkesundheden er i forvejen udfordret af problemer som fedme, sukkersyge og andre følgevirkninger af en usund livsstil. Naalakkersuisut har derfor et ønske om at være med til forbruget af de usunde produkter reduceres, bl.a. ved at indføre afgifter på energidrikke og andre drikkevarer med koffeinindhold.

I samme anledning foreslår Naalakkersuisut, at der indføres afgifter på importeret drikkevand.

 

Strammere økonomistyring

Flere midler til Landskassen er en nødvendighed, men bedre styring af landets midler er tvingende nødvendigt, for at realisere Naalakkersuisuts målsætning om større økonomisk selvstændighed. Derfor foreslår Naalakkersuisut at stramme op med nye regler i budget- og regnskabsloven.

Forsørgerbyrden vil fremadrettet blive stadigt mere mærkbar, med flere ældre og en relativt mindre arbejdsstyrke. En stram styring af økonomien er nødvendig, idet de offentlige udgifter vil vokse, og der vil opstå et stigende pres for at gennemføre besparelser og skaffe yderligere indtægter til landskassen.

Den offentlige økonomi er tæt forbundet, og der er behov for en stærk koordinering mellem selvstyre og kommuner, samt generelt at styrke økonomistyringen i den offentlige forvaltning.

Budget- og regnskabsloven indeholder derfor stramninger i den økonomiske handlefrihed for kommunerne og selvstyret.

Naalakkersuisuts mål om erhvervsudvikling er fortsat baseret på, at vi skal fokusere på de fire erhvervssøjler – fiskeri, råstoffer, turisme og andre landbaserede erhverv. Nogle af de vigtigste bidrag, vi kan yde for erhvervslivets udvikling, er at sikre gode og konkurrencedygtige rammevilkår, herunder en tidssvarende lovgivning. Vi fremsætter derfor forslag om at selskabsloven og loven om erhvervsdrivende fonde bliver ajourført. Vi foreslår også fornyelse af Inatsisartutloven om erhvervsfremme til landbaserede erhverv. Forslaget skal sikre bedre vilkår for iværksættere, hvor bestemte brancher eller særlige virksomheder vil få mulighed for at få rådgivning og støtte i opstartsfasen.

Inden for råstofområdet fortsætter Naalakkersuisut med at arbejde for at sikre en tidssvarende lovgivning på området for sikkerhed og kontrol med nukleare materialer, som er i overensstemmelse med de strengeste internationale krav til, hvordan man på forsvarlig vis håndterer radioaktivt materiale. Denne forårssamling foreslår Naalakkersuisut således bl.a. at lovgivningen sikrer, at nukleart materiale fra Grønland aldrig kan anvendes til andet end fredelige formål og at Grønland kan deltage i internationalt bistandsarbejde vedr. nukleare materialer.

 

Uddannelse og børn

Når flere får en uddannelse, vil dette være med til at skabe vækst i landet. Naalakkersuisut har derfor et ønske om at ruste de unge bedre til at gennemføre en uddannelse. Derfor forbedrer vi mulighederne på erhvervsuddannelsesområdet, ved at erhvervsuddannelserne får mulighed for at udbyde fag i Anerkendt Erhvervsuddannelsesintroduktion, som afsluttes med prøver. Når eleverne opkvalificeres i de enkelte fag og får de bedre forudsætninger for at gennemføre uddannelsen og bliver bedre rustet til videre uddannelse.

Børns vilkår står mit hjerte nær. Derfor er jeg glad for den brede opbakning til, at 2016 skal være børnenes år. Formålet med børnenes år er ikke, at i 2016 skal vi gøre en ekstraordinær indsats. Nej, formålet er at skabe en varig øget fokus på børns trivsel og opvækst. Vi skal alle være bedre til at have fokus på børnenes levevilkår, om vi er politikere, fagfolk, forældre eller en del af børnenes omgivelser og netværk. Ikke kun i år, men for fremtiden. Det er os alle voksnes ansvar, at børn får en god og tryg opvækst. Naalakkersuisut går gerne forrest i dette arbejde.

Under forårssamlingen vil skal vi behandle forslag om at komme misbrug af euforiserende stoffer til livs på uddannelsesinstitutionerne, bedre retsbeskyttelse af børn under videoafhøring samt bedre muligheder for at efterforske og opklare forbrydelser, som f.eks. drab, voldtægt og sædelighedsforbrydelser mod børn, hvor gerningsmanden erfaringsmæssigt ofte har efterladt biologiske spor.

Jeg ser frem til en spændende forårssamling i Inatsisartut, med gode politiske diskussioner og vigtige beslutninger. Som altid er det mit håb og mit mål, at diskussionerne munder ud i gode resultater for befolkningen og for vores lands fremtid.