Indsamling af lomvie-æg er forbudt

Appat lomvier

Der henvises til pressemeddelelse fra Grønlands Naturinstitut om lomviernes status i Ydre Kitsissut i Sydgrønland, hvor der henvises til ulovlig ægindsamling som en del af årsagen til nedgangen af lomvier i området.

Departementet skal henvise til § 7 i gældende bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af fugle. Departementet skal gøre alle borgere i hele Grønland opmærksom på, at indsamling af æg fra lomvier er forbudt, og kan straffes med en bøde.

Naalakkersuisut vil understrege, at alle borgere har et medansvar for at sikre en bæredygtig udnyttelse af lomvier i Grønland, så kommende generationer også får glæde af den flotte og smagfulde fugl i fremtiden.

”Lomviens æg er GULD værd” har været et slogan på lomvie plakater, som Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) udgav tilbage i 2013 som led i informationskampagne om fugle ”Fugle i Fokus”.

Lomvie-plakaten har stadig sin aktualitet. Grønlands Naturinstitut (GN) besøgte lomvie-kolonien ved Kitsissut Avalliit i Sydgrønland i 2015. Her fandt de et tomt fuglefjeld. Fjeldet blev også besøgt i 1992, 1999 og 2010 her talte det henholdsvis 1900, 1066 og 619 fugle.  GN skriver i deres orientering til APNN, at der kan være flere årsager til at lomvierne går tilbage, men for Kitsissut Avalliit er de ikke i tvivl om, at ægindsamlling har været en af årsagerne.

APNN genudsender plakaterne der blandt andet bruges til at påminde borgerne om hvor sårbare vores lomvier er, samt virker som inspiration til at have lomvierne på dagsorden for folkeskolelærere og pædagoger i landets skoler og børneinstitutioner.

Efter en offentlig høring af udkast til ny bekendtgørelse er Departementet i gang med de sidste tilpasninger og forventer at præsentere forslaget til Naalakkersuisut inden sommerferien. Departementet vil orientere nærmere om indholdet når Naalakkersuisut har godkendt den endelige version.

Yderligere informationer kan fås ved henvendelse hos:

Afdelingschef Amalie Jessen + 299 34 53 04, amalie@nanoq.gl