Nordisk Råds miljøpris 2016

Så er det nu! Indstil din kandidat til Nordisk Råds miljøpris 2016

Man kan nu nominere grønlandske kandidater til Nordisk Råds miljøpris 2016. Temaet for årets miljøpris er digital innovation og bæredygtig livsstil i Norden.

Nordisk Råds miljøpris gives således i år til ”en virksomhed, en organisation eller en person, som på en inspirerende måde har udviklet et produkt eller en opfindelse eller gennem en anden kreativ indsats har medvirket til digital innovation & bæredygtig livsstil i Norden.” Prisen er på 350.000 kr.

Fristen for at nominere kandidater til årets Nordisk Råds miljøpris er onsdag d. 20. april 2016, og prisen uddeles i forbindelse med Nordisk Råds efterårssession.

Det er nemt at nominere en kandidat til Nordisk Råds miljøpris. På Nordisk Råds hjemmeside kan du finde et nomineringsskema, hvori du indsætter følgende oplysninger:

  • Dit navn, telefonnummer og din e-mailadresse
  • Kandidatens navn, e-mailadresse og telefonnummer
  • Din begrundelse for nomineringen, som maks. må fylde én A4-side

Via nedenstående links kan du finde yderligere information om Nordisk Råds miljøpris, ligesom du kan finde nomineringsskemaet til at indstille kandidater til årets pris.

http://www.norden.org/da/nordisk-raad/nordisk-raads-priser/nordisk-raads-natur-ogmiljoepris/om-miljoeprisen

http://www.norden.org/da/nordisk-raad/nordisk-raads-priser/nordisk-raads-natur-ogmiljoepris/nomineringsformular