Ny samarbejdsaftale med Qeqqata Kommunia

Ny samarbejdsaftale mellem Naalakkersuisut og Qeqqata Kommunia

I dag er det en stor og glædens dag for Naalakkersuisut og Qeqqata Kommunia. Det er i anledning af NAKUUSA’s projekt ”vores hverdag, vores stemmer”, at Qeqqata Kommunia har taget invitationen til et tre årigt samarbejde, som kan forlænges yderligere.

”Vores stemmer, vores hverdag” er et af NAKUUSA’s projekter, som er, at danne Meeqqat Isummersorfii, børneråd, i landets fire kommuner, og danne Nakuusaaqqat, Rettighedsråd, i alle landets folkeskoler. Meeqqat Isummersorfii i kommunerne skal bestå af 13-18 årige unge, som skal være rådgivende organer for kommunalpolitikere og Inatsisartut. Skolernes råd, Nakuusaaqqat, skal bestå af skolernes ældste klasser og skal være talerør for alle landets børn.

”Det er vigtigt for Naalakkersuisut at høre børn og unges stemmer i dag. De er vores fremtid, og vores fremtid skal være solide og har gåpåmod, derfor har vi også fra Naalakkersuisut’s side bakket op om NAKUUSA’s projekt ”vores hverdag, vores stemmer”, siger Naalakkersuisoq Martha Lund Olsen og slutter af med, at det er vigtigt at børn og unge skal kende deres rettigheder og at det er bl.a. gennem NAKUUSA’s projekt at dette kan realiseres.

NAKUUSA har i de seneste fem år arbejdet med et landsdækkende børnepanel, som bestod af 15 unge fra hele kysten. De har været rådgivende organer, hvor de holdte et møde en gang årligt. Det har nu vist, at et børnepanel giver unge en stor viden omkring rettigheder, men også skabt nogle stærkere og mere bevidste unge omkring samfundsforhold.

At samarbejde med kommunerne og alle landets skoler om at løfte kendskabet af FN’s Børnekonvention om børns rettigheder er en ny model som kan rykke meget, hvis alle samarbejder.

Qeqqata Kommunia’s borgmester Hermann Berthelsen er den første som underskriver samarbejdsaftalen i dag. NAKUUSA præsenterede projektet til Qeqqata Kommunia allerede i sidste år, og nu er tiden kommet, hvor samarbejdsaftalen underskrives.

Både Qeqqata Kommunia’s borgmester Hermann Berthelsen og Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale anliggender er optimistiske og lykønsker Qeqqata Kommunia’s børn og unge.

 

Om NAKUUSA
NAKUUSA er et femårigt samarbejde mellem Grønlands Selvstyre og UNICEF Danmark. Samarbejdet har blandt andet til formål at styrke kendskabet til børn og unges rettigheder i Grønland.

 

For yderligere oplysninger kontakt:

Projektleder Najaaraq Møller, tlf. +299 539203, moln@nanoq.gl
Programleder Arnavaraq Jørgensen, tlf. +45 30 28 18 95,
ajoergensen@unicef.dk