Karl-Kristian Kruse tager kraftigt afstand fra WWF´s synspunkter

Stemningsbillede

Jeg har ikke udarbejdet en ønskeliste om at gøre det lettere for fiskere samt gennemføre flere tiltag i Qaanaaq efter min deltagelse i erhvervsseminaret i Qaanaaq i januar måned, som nogen forsøger at udtrykke dette via seneste udgave af Atuagagdliutit. Jeg har snarere påpeget, hvilke muligheder og tiltag, der måtte være for fiskerierhvervet, som er ved at indpasse sig i regionen.

Jeg tager også kraftigt afstand fra WWF´s påstand om, at fiskeriet efter hellefisk vil kollapse, når der er sat fart på fiskeriet.

Det siger Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Karl-Kristian Kruse, i en kommentar til en artikel i AG, uge 09: Pas nu på Qaanaaqs hellefiskebestand.

Lad os give fangerne i Qaanaaq og området en reel chance for at få dem til, at fiske efter hellefisk. Fiskerne har allerede udvist interesse for at fiske efter hellefisk. Det nyeste tal for indhandling til Royal Greenlands indhandlingssted viser, at der forrige år er indhandlet 138 tons. Det er som eksempel en brøkdel af hvad det svarer til fiskeriet i Diskobugten.

Tyder tallene på, at der er ved at blive overfiskeri i området? Tværtimod.

WWF siger, at man fuldstændigt fisker i blinde i Qaanaaq-området, og at der ingen aner, hvor meget man kan fiske. Organisationen er også bekymret over snære fokus på isfiskeri ved Qeqertat, hvor fangstpresset kan blive stort.
Når de indhandlede mængder er tredoblet i de seneste år, og man fortsat fisker yderlige fisk i de kommende år, risikerer man så kollaps af hellefiskebestanden?
Det tror jeg næppe, idet områdets hav ikke er undersøgt endnu.

Jeg understregede under erhvervsseminaret, at det er på tide og er på sin plads, at det store havområde ved Qaanaaq skal undersøges, fra nord til syd, hvor der blandt andet skal foretages forsøgsfiskeri, og dette skal planlægges sammen med de relevante aktører, herunder Naturinstituttet.

Jeg gav også udtryk for at man har ønsket at havdybderne omkring Qaanaaq og fjordene ind mod Qeqertat skal opmåles, for at optimere deres fiskeri.

Tiltagene peger ikke på, at fremtidens fiskeri vil foregå i blinde, som WWF påpeger, hvor organisationen også hævder, at ingen aner hvor meget man kan fiske.

DTU, som har udarbejdet rapporten ”Qaanaaq distrikt – infrastruktur og erhvervsgrundlag”, skriver blandt andet, at det er gået i dialog med Asiaq om at udarbejde et uofficielt søkort, som kan kaldes fiskestedskort.

Ifølge koalitionsaftalen skal der skal ses nye muligheder i andre fiskearter, der ikke fiskes i dag og der skal lokaliseres nye fiskerizoner og forsøgsfiskeri skal intensiveres, og samtidig skal der arbejdes for at sikre, at indhandlingen sker i landet.

Jeg mener, at artiklen er udarbejdet ensidigt, idet man ikke har spurgt hverken mig som Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landrug, fiskeriorganisationer eller et medlem af fisker- og fangerforeningen i Qaanaaq i forbindelse med kronikken i AG.

Kontaktperson Jørgen Isak Olsen, departementschef, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Mail jio@nanoq.gl