Evaluering af IBA-en med True North Gems Greenland

IBA-en for True North Gems Greenlands rubinmine blev underskrevet den 16. juni 2014 af True North Gems Greenland (TNGG), Koommuneqarfik Semersooq og Naalakkersuisut i Qeqertarsuatsiaat. Mere end et år er gået og de tre parter til IBA-en er meget glade for at kunne offentliggøre den første evaluerings- og monitoreringsrapport. Rapporten viser, at rubinminen bidrager til udviklingen af den grønlandske mineindustri og af det grønlandske samfund.

Borgermester for Kommuneqarfik Sermersooq , Asii Chemnitz Narup, udtaler: “Jeg er meget stolt af, at projektet har ansat så mange af mine medborgere og anvendt så mange lokale virksomheder fra Kommuneqarfik Sermersooq. Jeg tolker det som et udtryk for det stærke lokale engagement, som True North Gems Greenland har vist i anlægsfasen. Kommunen ser frem til en fortsættelse af det glimrende samarbejde i de kommende år.”  

“Jeg er meget glad for, at True North Gems Greenland det første år har formået kun at bruge grønlandsk arbejdskraft, og at de har anvendt mange grønlandske virksomheder. Jeg håber, at TNGGs gode resultater indtil videre kan inspirere andre mineselskaber til at gøre en ekstra indsats for at sikre lokal beskæftigelse. Det er kun opnået ved et særligt engagement og forpligtelse af TNGG” udtaler Vittus Qujaukitsoq, Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender og tilføjer, at ”Naalakkersuisut ser frem til en fortsættelse af samarbejdet med True North Gems Greenland og Kommuneqarfik Sermersooq, og det er mit håb, at projektet igennem hele sin levetid vil kunne udvise det samme lokale engagement”

Bent Olsvig Jensen, Administrerende direktør i True North Gems Greenland, udtrykker sin oplevelse af det første år med følgende ord: “Jeg er meget stolt over, at vi med vores lokale engagement har formået at gøre projektet til et grønlandsk mineprojekt og dermed virkeliggør vores vision om at udvikle minen i samarbejde med vores grønlandske medborgere”  

God læsning!

True North Gems Greenland               Kommuneqarfik Sermersooq                       Naalakkersuisut

Monitorering- og Evalueringsrapporten

IBA-en med opdaterede bilag gældende for 2016 (engelsk) er under oversættelse til grønlandsk. Den vil blive offentliggjort, så snart oversættelsen af bilagene foreligger.

 

For yderligere information kontakt:

Kommuneqarfik Sermersooq: Direktør Grethe Nielsen, Tel + 299 368 160 & e-mail grni@sermersooq.gl

Naalakkersuisut (Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel): Departementschef Jørn Skov Nielsen, Mobil +299 556 188

True North Gems Greenland: Administrerende direktør Bent Olsvig Jensen, Mobil  +299 499 599

Foto: Bjarke De Renouard