Kronik

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Karl-Kristian Kruse, mener, at bygden Qeqertat, som ligger i bunden af Qaanaaq-fjord bør have en status som en bygd. Desuden lægger han vægt på, at fangerne og fiskerne i Qaanaaq skal instrueres mere i brug af langliner til hellefisk.

Fiskeriet i Qaanaaq skal til stadighed udvikles
Ikke langt fra Qaanaaq er der flere fiskepladser på isen, hvor de anvendes af fiskere, som har licens til fiskeri. Der er 106 fiskere, der har licens til fiskeri.
Langt inde i Qaanaaq- fjorden, omkring 60 kilometer fra Qaanaaq, ligger bygden, Qeqertat. Her findes den største hellefisk bestand i Qaanaaq-området.
Fiskernes indhandling af hellefisk har i de seneste år været støt stigende. For fire år siden har fiskerne indhandlet 50 tons hellefisk til Royal Greenlands indhandlingssted i Qaanaaq, og 138 tons forrige år – tredobling i løbet af tre år. Jeg mindes ikke, at der overhovedet har været fortilfælde herhjemme, hvor indhandlingsmængderne er blevet tredoblet i ganske få år.
Jeg mener, at indhandlingsmængderne kan endnu blive større i fremtiden, hvis man tilrettelægger en god plan for fiskeriet og forædling af fisken.
Jeg ved, at fangerne er omstillingsparate til fiskeriet.
Der er dog til stadighed en langt vej endnu, for at fiskeriet kan blive et kommercielt erhverv for fangerne og fiskerne i Qaanaaq.
Instruktion
Fiskere i Ilulissat har mere end 100-års erfaring med fiskeri efter hellefisk, idet hellefisken blev indhandlet i 1903 i byen. Fiskerne begyndte også at anvende deres egen opfindelse, glideren, i 1926.
Hvis man ser generelt på fiskeriet, så er behovet for oplæring om fiskeriet stadig stor, og især for oplæring i brug af langlinen.
Jeg har i sinde om at komme i kontakt med Qaasuitsup Kommunia, hvor jeg vil fremlægge min ide om instruktionskursus for fangerne og fiskerne. Jeg mener, at der kan arrangeres en kursus, mens der er havis ved Qaanaaq. Jeg vil herved meddele om, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug kan afsætte en del midler til instruktionskurset.
Jeg er sikker på, at fiskerne vil benytte flere kroge på deres langliner, når de har fået vel tilrettelagt instruktion om brug af langliner. Det betyder, at indhandlingsmængden vil stige, og flere penge til fiskeren. Beskæftigelsen vil også stige i indhandlingsstedet, i byen, hvor arbejdsløsheden er høj.
Transport af fisk
Det er paradoks, at fiskeren skal betale hele to kroner for at få transporteret fanget fisk til byen, til transportøren, og at indhandlingsstedet skal betale en krone for det.
Eftersom kiloprisen er på 16,50 kroner, taber fiskeren hele to kroner for at få transporet sin fangst. Det skal gerne være, at det er køberen af fisken, som skal betale for transporten. Jeg vil opfordre Royal Greenland for at få udarbejdet løsning herom, idet det ikke kan passe, at fiskeren skal tabe indtægt ved indhandling af sin fangst.
Indhandling
Indhandlingsstedet for hellefisk i Qaanaaq ejes af Royal Greenland, hvor fryserne ejes af Inughuit A/S. I henhold til fødevare myndighedens anvisninger kan kød og fisk ikke producers samme sted.
Der kan etableres to produktionssteder på stedet.
Jeg vil opfordre ejerne om at indgå et samarbejde for produktion af mattak, og kødprodukter fra hvaler. Desuden om produktion af tørrede fiskearter, især ræklinger. Tørrede fiskeprodukter vil uden tvivl være rift om at købe langs kysten.
Fragt
Kommunen er bekymret for RAL´s begrænsede antal af anløb til byen, idet det vil være problematisk i forhold til planerne for udvikling af indhandlings muligheder.
Jeg mener, at den samfundsejede flyselskab, Air Greenland, må træde ind for at billiggøre fragt af friskfanget hellefisk.
Flyselskabets fragtpriser til og fra Qaanaaq vil umuliggøre at sende friskfanget hellefisk til resten af kysten, idet priserne er så høje.
Havn
I de seneste år har fiskerne i Qaanaaq fisket hovedsageligt om vinteren, idet de er nemmere for dem at få transporteret deres fangst til indhandlingsstedet. Fiskerne har meget svært ved at lande deres fangster om sommeren, idet der egentligt ikke er havn, eller pontonbroer.
Jeg mener, at det er Selvstyrets opgave for at forbedre havneudløbet, ved at gøre den dybere og bredere. Det vil lette gevaldigt for fangerne og fiskerne, når de lander deres fangst.
Qeqertat
Jeg mener, at Qeqertat, som har i dag har omkring 30 indbyggere, skal have en status som en bygd. Beboerne er kommet til stedet for at fiske stedets store hellefisk. Derfor er der grund til at stedet skal have en status som en bygd.
Den største investering må være anlæggelse af en dieseldrevet elværk og etablering af en vandforsyning fra en af de nærliggende søer. Jeg erfarer, at der i dag står fem nødelværker i Ilulissat, som ikke benyttes. Hvorfor ikke bruge dem?
Desuden har man i 2015 anlagt en stor tank, som kan rumme årsforbrug af brændsel. Disse få anlæggelser kan få stor betydning for bygdens videreudvikling. Jeg håber, at Selvstyrets og Qaasuitsup Kommunias anlægsafdelinger vil snarest nedsætte en arbejdsgruppe, som har til opgave at få stablet de nævnte anlægsopgaver.
Jeg ser også gerne, at Selvstyret og Qaasuitsup Kommunia i samarbejde udarbejder en fælles strategiplan for Qeqertats fremtid.
Kvoter på fangstdyr
Der er indført restriktioner, kvoter, for fangstdyr ligesom resten af Grønland. Indførslen af kvoter skete ikke for mange år siden. Jeg har en fornemmelse af at det er noget som inughuit har meget svært ved at tilvænne sig til.
Hvorfor må vi kun skyde seks sølle isbjørne om året? Var det spørgsmål, som jeg skulle svare på, mens jeg var i Qaanaaq. Jeg må erkende, at jeg faktisk havde svært ved at forklare, hvorfor de ikke kan fange flere isbjørne, selv om det er mig, som har ansvaret for de årlige isbjørnekvoter.
Jeg er uforstående, at kun seks isbjørne må nedlægges i Qaanaaq, mens kvoten for Ittoqqortoormiut alene er på hele 35 om året.
Jeg mener i bogstavelig forstand at isbjørnekvoten bør hæves i samarbejde med forvaltninger og deslige, som har kvotetildelinger at gøre.
Det kan jo ikke passe, at fangerne, for eksempel fire skal dele om en isbjørn, når de sammen har fanget den.
Fangerne og fiskerne i Qaanaaq har i de senere år reduceret deres hunde, idet de har svært ved at have titstrækkeligt hundefoder, efter indførsel af kvoter for hvalrosser. I dag kan de fange 86 hvalrosser. Jeg vil blot gentage, som jeg sagde for isbjørne, at kvoten for hvalrosser bør hæves i samarbejde med forvaltninger og deslige, som har kvotetildelinger at gøre.
I dag kan fangerne skyde 103 narhvaler i Qaanaaq-området og 20 hvidhvaler om året.
Jeg opfordrede tidligere at ejerne af Royal Greenland og Inugthuit A/S om at indgå et samarbejde for produktion af mattak, og kødprodukter fra hvaler. Desuden om produktion af tørrede fiskearter. Produktionen af disse råvarer vil løfte gevaldigt fangernes årlige indtægter, hvor Qaanaaqs økonomi også vil blive berørt af det.

Kontaktperson: Ludvig Siegstad, informationsmedarbejder, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Mail: lusi@nanoq.gl