Overdragelse af ressortområder

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen har besluttet, at ressortområderne inden for henholdsvis Finanser og Råstoffer samt Erhverv, Arbejdsmarked og Handel skal fordeles tilbage til den oprindelige fordeling, der var gældende ved Anda Uldums sygemelding og som står i koalitionsaftalen. Derfor holdes der overdragelse i dag, tirsdag den 2. februar 2016 kl. 10.00 på Finansdepartementet.

Ved overdragelsen vil Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq igen varetage sit gamle Naalakkersuisoq-område Erhverv, Arbejdsmarked og Handel samt Udenrigsanliggender.

Samtidig overtager Naalakkersuisoq Randi Vestergaard Evaldsen tidligere medlem af Naalakkersuisut Anda Uldums områder, og bliver Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer.

 

For yderligere oplysninger, kontakt ministersekretær Karen Motzfeldt eller Kirsten Enequist på telefon +299 34 50 00 eller e-mail karm@nanoq.gl eller kien@nanoq.gl.