Nedkæmpelse af hundesygen

Qaasuitsup Kommunia og Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har efter samrådsmøde i går aftalt, hvilken vejledning og yderligere tiltag, der opfordres til for at standse og nedkæmpe smittespredningen af hundesyge.

VFMG kan konstatere, at sygdomsudbruddet i Qeqertaq nu har resulteret i omkring 70 døde hunde - mange af de døde hunde var omkring to år gamle.

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland, VFMG, vil på det kraftigste understrege, at det er hundeejerens ansvar, at dyrene er vaccineret. Det er kendt, at hundesygen findes i Grønland og at den slår hundene ihjel.

- Derfor har VMFG i årevis anbefalet, at hundeejere sørger for, at hvalpene bliver vaccineret mod sygdommen samt disse holdes i indelukke. Det skal pointeres, at vaccination ikke kan behandle sygdom, når denne først er opstået, understreger Óluva Niclasen, afdelingschef i Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland.

For at undgå hundesyge, som det er tilfældet med hundene i Qeqertaq, er det vigtigt, at alle hunde vaccineres mod hundesyge og parvovirus, kernevaccine, når dyrene er 12 til 16 uger gamle.

I særligt udsatte områder anbefales det, at hvalpene revaccineres igen en måned senere.

- Drægtige tæver bør revaccineres mod hundesyge og parvovirus. Dermed vil der gennem modermælken blive overført antistoffer til hvalpene, som yder beskyttelse mod sygdom i deres første leveuger, siger Óluva Niclasen, afdelingschef i VFMG.

Hunde skal derefter vaccineres mod hundesyge og parvovirus efter anbefalingerne. Vaccinerede hunde er meget immune overfor disse sygdomme og er dermed beskyttede. Hunde, uden vaccination, vil oftest dø af disse sygdomme.

Myndighederne har gennem længere tid anbefalet og fremskaffet kernevaccine til hundeejerne, på trods af, at myndigheden ikke er forpligtet til dette ifølge loven.

I et samråd, mellem Qaasuitsup Kommunia og Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, er følgende tiltag blevet besluttet:

  1. Bremse smittespredningen – ved at der ikke er løsgående hund og hvalpe, at man kun håndterer sit eget hundespand og dermed ingen kontakt mellem de forskellige hundespand. Dette inkluderer også kontakt med andre hundes urin og afføring. 
  2. Isolation af syge dyr eller aflivning hurtigst mulig. Aflivede dyr skal destrueres hurtigst muligt. 
  3. I samarbejde med Qaasuitsup Kommunia har myndighederne igangsat et initiativ for at vaccinere raske hunde i bygden.

Afsluttende skal det gentages, at det er den enkelte hundeejer, der har ansvaret for vaccination mod hundesyge. Selvstyret og Kommunerne har kun forpligtelser, når det omhandler rabies vaccination.

 

Kontaktperson: Ólavu Niclasen, afdelingschef, Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland. Mail: uumasut@nanoq.gl.