Qaanaaqs havområde skal undersøges

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Karl-Kristian Kruse, deltager i erhvervs- og beskæftigelsesseminar i Qaanaaq, den 21. og 22. januar.
Her er hans tale i dag til seminardeltagerne.

Det bærende erhverv er fangst og fiskeri

I dag er Qaanaaqs hovederhverv fangst og fiskeri.

Der er ingen tvivl om, at fangererhvervet i dag står overfor store udfordringer, også her i Qaanaaq-området.

Qaanaaq-distriktet er kendt som et område, hvor hovedparten af befolkningen lever af fangst.

På fangstområdet er vi vidende om, at produkterne her fra egnen til en vis grad er velkendte og for nogen velsmagende end andre steder på kysten. Dette kender vi eksempelvis fra de narhvaler vi modtager på kysten.

Området er unikt, især når man kommer fra andetsteds fra, hvor naturen er betagende.

Der er dog forhindringer i at drive et kommercielt erhverv på det grundlag. Forhindringer som indhandlingsmuligheder som ikke er til stede og logistik som fordyrer varerne. Blot at nævne eksempler, som er forhindrende for et kommercielt erhverv. 

Jeg er bekendt med, at der er et par stykker som har tilladelse til at drive trofæjagt i området. Uheldigvis har der ikke været foretaget trofæjagt. Det vil derfor være på sin plads at optage dette emne som et diskussionspunkt.

Erhvervs- og fritidsfangere i Qaanaaq har mulighed for at fange moskusokser og rensdyr.

I reviret Inglefield, Kangerluarsorujuk, som ligger forholdsvis langt fra Qaanaaq, fanges der rensdyr, og i Qooqqut, i nærheden af Pituffik.

Forrige år var der optælling af moskusoksebestanden i Qoqqut. Det viste sig, at bestanden af moskusokser er steget. Det kan betyde, at kvoten kan blive større i fremtiden.

At have tilladelse til at kunne drive trofæjagt kan til en vis grad bidrage til en større økonomi for lokalområdet. Men det kræver også at man samarbejder om dette, idet der her er tale om en muligt økonomisk tilgang for lokalbefolkningen uanset erhvervsstatus.

Jeg kan ikke lade være med at læse overskriften i rapporten ”Qaanaaq distrikt – infrastruktur og erhvervsgrundlag”, der er udarbejdet af center for arktisk teknologi, hvor står, at der er store uudnyttede erhvervsmuligheder, især omkring hellefisk fiskeriet.

Jeg vil indledningsvis hæfte mig ved rapportens afsnit omkring potentialerne for hellefisk fiskeriet i området, især Qaanaaq-området, idet rapporten har en ny opdateret udgave for emnet.

Først og fremmest vil jeg sige mange tak for indbydelsen til erhvervsseminaret. Jeg håber, at seminarets konklusioner vil være retningsgivende pejlemærker for fremtidigt fiskeri i området herunder, at det kan fremme udnyttelsesgraden til fordel for fiskeren og lokalbefolkningen.

I den omtalte rapport understreges det, at undersøgelsen viser, at der er store erhvervspotentialer i distriktet, som i dag ikke udnyttes, men som kan bidrage til at styrke diversiteten og bæredygtigheden af det grønlandske erhvervsliv.

En udvikling af distriktet vil således ikke kun have lokal betydning, men en forbedret udvikling og positivt dermed økonomisk fremgang, som vil gavne hele landets økonomiske råderum og bidrage med inspiration til andre distrikters mulighed for bæredygtig udvikling, fastslår rapporten.

Jeg vil understrege, at min opgave som Naalakkersuisoq er at sætte rammer for fiskeriet.

Det udtrykkes klart i rapporten, at der er uudnyttede erhvervspotentialer i området, og, at det vil gavne hele landets økonomiske råderum, hvis de bliver realiseret.

Jeg vil opfordre erhvervet til at vi sammen skal fremme hellefisk fiskeri i området.

Rapporten påpeger endvidere, at Qaanaaq og Ittoqqortoormiit distrikter har ikke har gennemlevet den helt eller delvise omstillingsproces fra fangst til fiskeri som resten af landet, og som senest Upernavik har været igennem.

Og understreger, at det giver nogle særlige udfordringer, men også nogle potentialer for at håndtere omstillingsprocessen på en anden og mere bæredygtig måde.

Omstillingsparate

Jeg vurderer, at fangerne er omstillingsparate til fiskeriet. Jeg erfarer, at mere end 20 fangere og fiskere fra Qaanaaq har deltaget i et instruktionskursus, forrige år, i, at benytte en hydraulisk ophaler ved hellefisk fiskeriet.

Det viser, at fangerne og fiskerne er meget interesseret i at fiske efter hellefisk.

For at fiskeriet skal blive succes for de kommende fiskere i området, er det vigtigt at drøfte barriererne og udfordringerne, hvor fiskerierhvervet kan blive gnidningsfrit som muligt.

At fangerne ønsker at havdybderne omkring Qaanaaq og fjordene ind mod Qeqertat opmåltes for, at optimere deres fiskeri.

Og at diskussionen af fiskeriet og dets muligheder og teknologier bør forankres bredt og omfatte blandt andet fangerforeningen, producenter, aftagere og kommune. Dette er jeg helt enig i.

Det er på tide og er på sin plads, at det store havområde ved Qaanaaq skal undersøges, fra nord til syd, hvor der blandt andet skal foretages forsøgsfiskeri. Vi skal planlægge det sammen med de relevante aktører.

Endvidere understreges det i rapporten, at Qaanaaqs vandforsyning er problematisk, idet der ingen er vandsø er, der sikrer ferskvandsressourcer helårligt. I de fire sommermåneder anvendes vand fra elven og samtidig fyldes Nukissiorfiits to store vandtanke, der sikrer vandforsyningen de følgende fire måneder. De resterende fire måneder hentes isfjelde med en gummiged på havisen, hvorefter Nukissiorfiit smelter isen i et særligt anlæg koblet på distributionsnettet.

Qeqertat

Rapporten fremhæver, at hellefisk forekomsterne er store ved den nedlagte bygd, Qeqertat.

Størstedelen af hellefisken og de største fisk fanges inde ved Qeqertat og transporteres på hundeslæde, snescooter eller med bil de ca. 60 km ud af fjorden til Qaanaaq i den periode, som isen tillader det.

Derfor har Qeqertat tilsyneladende distriktets bedst fangst- og fiskerigrundlag og måske dermed også det potentielt bedste eksistens- og erhvervsgrundlag.

Det er her langt størstedelen af distriktets narhvaler fanges, og det fortælles, at der er det bedste fiskeri af hellefisk, og hvor hellefisken er størst.

Jeg mener, at der er grundlag for et bæredygtigt hellefisk fiskeri i området. Derfor håber jeg, at erhvervets parter, kommunen og lokalbefolkningen i samarbejde med os vil fremme fiskeriets muligheder i området.

Jeg glæder mig til at høre seminarets budskaber.

Jeg vil som medlem af Naalakkersuisut bidrage med de mulige tiltag som mit departement kan hjælpe med.

 

 

Kontaktperson: Jørgen Isak Olsen, Departementschef for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Mail: jio@nanoq.gl