Vanskeligt forhandlingsforløb er nu afsluttet

Naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer og Udenrigsanliggender hjem fra klimatopmødet COP21 i Paris

Efter godt to ugers komplicerede forhandlinger og en overskridelse af den oprindelige deadline blev de 196 Stater, som er parter til FN’s klimakonvention (UNFCCC) lørdag den 12. december enige om en Paris aftale. Blandt staterne som var repræsenteret ved FN’s klimaforhandlinger var også Kongeriget Danmark. Naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq deltog under forhandlingerne i Paris som en del af Kongeriget Danmarks samlede forhandlingsdelegation.

Vittus Qujaukitsoq vendte mandag retur fra klimatopmødet. Vittus Qujaukitsoq udtaler:

”Det har været et meget vanskeligt forhandlingsforløb som nu er afsluttet.

Det er nu vigtigt at Naalakkersuisut som helhed får mulighed for grundigt at vurdere hvorledes Grønland skal forholde sig til den indgåede aftale, også under hensyntagen til ønsket om fremtidig industriel udvikling i Grønland.”

Paris aftalen bliver ved tiltrædelse af Staterne, juridisk bindende for klimakonventions parter. Fra Grønlandsk side, havde man under forhandlingerne særligt fokus på ankerkendelse af oprindelige folks rettigheder, herunder oprindelige folks ret til udvikling, i aftalen. Fra grønlandsk side, havde man ønsket, at der i selve aftalens formålsparagraf havde været henvist hertil. Dette lykkedes ikke. I stedet henvises der kun i den endelige vedtagne aftale til oprindelige folks rettigheder i aftalens præambel, som ikke på samme måde som den egentlige aftale er juridisk bindende for klimakonventionens parter.

Den nuværende aftale afløser Klimakonventionens Kyoto-protokol, som blev vedtaget i december 1997 og trådte i kraft i februar 2005. Grønland deltog sammen med Danmark i Kyoto-protokollens første forpligtigelsesperiode, og forpligtede sig her til at nedbringe den grønlandske udledning af drivhusgasser med 8% i første forpligtigelsesperiode af Kyoto-protokollen som afsluttedes i 2008-2012. Dette indebar, at Grønland over en årrække var forpligtet til at erhverve CO2-kreditter for et beløb svarende til ca. 13,6 mio. kr. til erstatning for, at Grønland ikke på det tidspunkt levede op til forpligtelsen om en 8% reduktion i CO2-udledninger.

Naalakkersuisut forholder sig kritisk overfor en fortsættelse af reduktionsmekanismerne i Kyoto-protokollen, da Grønland og mange andre lande som ikke havde nogen nævneværdig industriel aktivitet ved referenceårets start, dermed kan risikere at komme til at betale massivt for fremtidige økonomiske aktiviteter, imens industrialiserede lande blot forpligter sig til at reducere udledningen i allerede eksisterende aktiviteter.

Den netop indgåede klimaaftale indeholder bestemmelser omkring klimafinansiering fra ilande til ulande, som kompensation for forpligtelser omkring udledningsreduktioner. Grønland kan dog ikke omfattes af disse bestemmelser, idet Grønland som en del af Kongeriget Danmark ikke er selvstændig part til aftalen, og Grønland kan på trods af en kun meget ringe grad af industrialisering, ikke klassificeres som et uland under bestemmelserne i aftalen.

Naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer og Udenrigsanliggender har i forhandlingerne deltaget på vegne af Naalakkersuisut, som har givet mandat til at føre forhandlinger med Danmark om rammerne for Grønlands deltagelse i en ny global klimaaftale.

 

For yderligere information kontakt specialkonsulent i Udenrigsdirektoratet, Pernille Bengtsen, på mobil +299 55 33 27 .