Naalakkersuisut har fokus på at uddanne socialrådgivere

Et af Naalakkersuisuts vigtigste mål er at uddanne og opkvalificere ansatte indenfor det sociale område – herunder indenfor børne- og ungeområdet.

Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Martha Lund Olsen glæder sig derfor over hvor godt den nyoprettede Decentrale Socialrådgiveruddannelse er kommet fra start. Martha Lund Olsen, der netop har hilst på eleverne, der lige er startet på andet teoriforløb udtaler: ” det glæder mig, at vi inden for en kort periode har kunnet etablere en decentral socialrådgiveruddannelse, og at så mange er startet op på uddannelsen”
Formålet med en decentral uddannelse er at opkvalificere de personer der allerede arbejder indenfor området og som ønsker at videreuddanne sig, men som måske har svært ved at flytte til Nuuk i en 3½ årig periode for at tage bacheloruddannelsen i socialrådgivning.

Betingelser for optagelse på uddannelsen, at man er i et fast ansættelsesforhold og har mindst 2 års erhvervserfaring indenfor det sociale område og at man er rådgivningsassistent, social assistent eller har anden relevant uddannelse der kan sidestilles dermed.

Den decentrale socialrådgiveruddannelse er organisatorisk tilknyttet Ilisimatusarfik ved Ilimmarfik instituttet. Afdelingen for Sociale Forhold er ansvarlig for uddannelsen. Der er optaget 30 som er startet med den første modul her i august måned.

Uddannelsen har sammenlagt en varighed af 4½ år. De første 3 år afvikles som moduler og kan afsluttes særskilt. De studerende der gennemfører og består de tre første år har ret til at betegne sig som: Rådgiver i Socialt Arbejde.
De sidste 1½ år af uddannelsen, som foregår på Ilisimatusarfik, hvor undervisningen foregår sammen med studerende på den ordinære uddannelse. Det er en mulighed som de uddannede i den decentrale socialrådgiveruddannelse kan opstarte.

”50 % af de studerende som er startet på den decentrale socialrådgiveruddannelse kommer fra Qaasuitsup kommunea, det er rigtigt flot af Qaasuitsup kommunia, at de prioriterer på uddannelse og kompetenceløft af deres medarbejdere” slutter Martha Lund Olsen.

For yderligere information kontakt ministersekretær Sina Møller Kristiansen på tlf. +299 34 69 49 eller nimk@nanoq.gl