Forlig om Finansloven 2016

- Flere penge til udsatte børn og unge og ungemålgruppen

Koalitionspartierne Siumut, Demokraterne og Atassut er blevet enige om en aftale om Finansloven for 2016. Se det vedhæftede bilagstekst.

Nærværende aftale betyder, at DA-resultatet er blevet forbedret i forhold til det oprindelige finanslovsforslag, fra -65,1 til -56,8 millioner kroner. Det skyldes, at indtægtsgrundlaget samfundet er blevet øget, herunder ikke mindst på grund af rejeafgifterne.

Der er mange målsætninger med en Finanslov. For aftaleparterne har beskæftigelsen været en af de afgørende målsætninger. Vores fortsatte fokus er, at vi målretter indsatsen for at forbedre erhvervslivets rammebetingelser, fortsætter initiativer, der indgår i den flerårige ledighedsbekæmpelsesstrategi, og øger fokus på, at flere af de unge og ledige opnår en kompetencegivende uddannelse, der afspejler erhvervslivets behov for arbejdskraft. Samlet skal denne brede vifte af initiativer være med til at løfte beskæftigelsen.

Selvom vi i øjeblikket har en stram økonomi, er der alligevel blevet plads til en række forbedringer, der understøtter vores målsætninger om at udvikle vores samfund. Lad os nævne de vigtigste:

Adskillige rapporter viser, at mange børn og unge desværre oplever omsorgssvigt i et omfattende omfang. Senest Børnetalsmandens rapport fra Nordgrønland er endnu et trist vidnesbyrd i den retning. Aftalepartierne kan ikke sidde en sådan omfattende og dokumenterende kritik overhørig – og igangsætter en række her-og-nu initiativer:
Derfor: Tidlig og forebyggende indsats. Her afsættes der årligt 2,5 millioner kroner til to projekter. Formålet er en styrket indsats i forebyggelsen af omsorgssvigtede børn ved at yde støtte til den gravide familie med særlige behov.
Derfor: Bedre tilsyn og samarbejde med kommunerne. Et styrket tilsyn af socialområdet i kommunerne – og samtidig være med til at kompetence- og kapacitetsopbygge på området. I 2016 afsættes der 3,6 millioner kroner – og 4.3 millioner kroner i perioden fra 2017 til 2019.
Ungdomsuddannelser er et andet område, der har haft aftalepartiernes særlige fokus. Vi står i en situation med mange unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Denne udvikling kan ikke fortsætte – og derfor sætter vi ind med handling.

Derfor: Vi afsætter mange midler til Piareersarfiit. Fra 2015 til 2016 stiger det fra 49,5 til 72,5 millioner kroner. I forbindelse med en analyse af initiativerne fra ungemål-gruppen (15-18 årige) med henblik på at optimere de afsatte ressourcer, er aftalepartierne enige om at mødes og diskutere rapportens konklusioner for at sikre, at vi tilbyder et stærkt tilbud til ungemål-gruppen. Aftalepartierne afsætter 3 millioner kroner til en ny pulje, der skal udmøntes i begyndelsen af 2016. Puljen skal gå til brobygningsinitiativer, som er målrettet unge ledige.

Civilsamfundet er et vigtigt bindeled mellem det private og den offentlige sektor. Mange af civilsamfundets aktører udøver et vitalt bidrag til vores samfund og dets udvikling. Et bidrag, som aftalepartierne gerne ville støtte.

Derfor: Aftalepartierne er enige om, at Avalaks bevilling skal forhøjes med 200.000 kroner, så deres årlige bevilling bliver på 400.000 kroner. Dernæst sikres ICC en fast ramme, så de fra 2016 og fremover vil modtage 3 millioner kroner. Ydermere er det aftalt, at der skal afsættes ekstra 500.000 kroner årligt til mediestøtte, der skal uddeles som egentlig porto- eller distributionsstøtte.

2015 har stået i reformernes tegn. I forbindelse med finansloven 2015, som blev vedtaget af Siumut, Demokraterne og Atassut, blev de første skridt taget til reformerne. De samme partier fortsætter viljen med at tage ansvar med finanslovsaftalen 2016 ved at fortsætte i reformsporet.

Aftaleparterne er af den fælles opfattelse, at hvis vi på den ene side ønsker at fastholde det velfærdssamfund, som vi kender – og på den anden side ønsker udvikling, så kræver det reformer af vores samfund.

Derfor glæder det aftalepartierne, at vores reformforslag på boligsikring, førtids- og alderspensionsområdet er blevet vedtaget. Vedtagelsen af disse understøtter koalitionspartiernes ønske om at styrke det selvforsørgende samfund, hvor vi målretter hjælpen til gruppen af de svagest stillede i vores samfund.

I debatten om reformforslagene har der været fokus på, hvorvidt kommunerne kunne løfte deres del af opgaven. Her tænkes der blandt andet på visitering af de potentielle førtidspensionister, om kommunerne har tilstrækkeligt med ansatte til at løfte opgaven.

Derfor: Aftalepartierne har afsat 3 millioner kroner ekstra til den kommunale reserve. Midlerne skal kunne anvendes til at løfte reformerne ude i kommunerne.

Grønlandske filmproduktioner gør det godt i øjeblikket. I det sidste årti er der blevet produceret en række spillefilm af lokale filmfolk. Denne udvikling vil aftalepartierne gerne være med til at støtte.

Derfor: Aftalepartierne har valgt at øge støtten til grønlandske filmprojekter med 1 million kroner.

Til sidst er det vigtigt for aftalepartierne at understrege, at målet om balance i økonomien i perioden fra 2016 til 2019 bliver fastholdt - og en fortsættelse af reformer af vores samfund bibeholdes. Hvis omgivelserne skal fastholde en tro på fremtiden, er det vigtigt, at Grønlands Selvstyre går forrest med at udvise økonomisk ansvarlighed og igangsætte de rette initiativer.

Næste aftale Naalakkersuisut ønsker at indgå med partierne inden 3. behandling af Finanslovsforslag 2016, drejer sig om landingsbaneinvesteringer.

Vittus Qujaukitsoq   Jens Immanuelsen (S) Tillie Martinussen (D)  Steen Lynge (A)
Naalakkersuisoq for
Finanser, Råstoffer og
Udenrigsanliggender
     

Yderligere information: Kontakt pressekoordinator Martin Christiansen, mobil: 221533