To nye afdelingschefer til Formandens Departement

Efter at stillingerne som afdelingschef for henholdsvis Bestyrelsessekretariatet og Indenrigsafdelingen blev ledige i sommer, har Formandens Departement efter ansættelsessamtaler besluttet at tilbyde stillingen som afdelingschef i Bestyrelsessekretariatet til erhvervsøkonom MBA og Ph.d. Lars Balslev. Stillingen som afdelingschef i Indenrigsafdelingen tilbydes tidl. direktør m.m. Martha Abelsen.

Lars Balslev er i dag ekstern lektor ved CBS, Copenhagen Business School. Lars Balslev er opvokset i Nuuk og har tidligere haft forskellige stillinger i bl.a. Air Greenland A/S og i Inu:IT A/S i Nuuk.

Martha Abelsen har et stort kendskab til det kommunale område, både fra hendes tidligere karriere i hjemmestyret inden for social-, sundheds- og indenrigsområdet og som aktiv kommunalpolitiker.

Martha Abelsen har i forbindelse med hendes ansættelse som afdelingschef i Indenrigsafdelingen besluttet at trække sig fra sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem i Kommuneqarfik Sermersooq og fra aktiv partipolitik.

Både Martha Abelsen og Lars Balslev tiltræder deres stilling i januar 2016.

 

For yderligere oplysninger om ansættelse af Martha Abelsen, kontakt direktør Mininnguaq Kleist på telefon +299 34 50 00 eller e-mail mikl@nanoq.gl.

For yderligere oplysninger om ansættelse af Lars Balslev, kontakt departementschef Søren Hald Møller på telefon +299 34 50 00 eller e-mail sham@nanoq.gl.