Afgift på uforarbejdet hellefisk

Der er fra forskellig side rejst kritik af en ny afgift på hellefisk.

Partierne bag det netop indgåede delforlig om afgifter på finansloven for 2016 har for at kunne trække forslaget om øgede afgifter på energi og importeret kød tilbage aftalt at indføre en afgift på sparsom eller uforarbejdede hellefisk. Afgiften skal medvirke til at sikre balance på finansloven.

Der er bred accept af ressourcerenteafgifter på arter indenfor fiskeriet på ressourcer, der af samfundet stilles til rådighed for fiskerierhvervet, hvis der er god økonomi i et givent fiskeri. Ressourcen skal ud over at skabe indtjening i fiskerisektoren bidrage til at skabe flere arbejdspladser gennem øget forædling og til at give offentlige indtægter, der kan finansiere velfærdsordningerne.

Med afsæt i det politiske forlig forbereder Naalakkersuisut nu et lovforslag om en udførselsafgift på sparsomt forarbejdet og uforarbejdet hellefisk fra fabrikkerne. Forslaget skal både tilskynde til øget forædling her i landet og give et provenu til landskassen.

Forslaget vil pålægge virksomheder og personer en afgift på hellefisk, der eksporteres uforarbejdet eller forarbejdet, så hoved eller hale er forblevet på fisken. Lovforslaget søges fremlagt på EM2015.

Det er hensigten, at udførselsafgiften vil give en stigning i antallet af grønlandske arbejdspladser og dermed A-skatteindtægter som følge af, at afgiften vil gøre det mere attraktivt for eksportørerne at bearbejde hellefisken her i landet.

Naalakkersuisut er opmærksom på en kritik, der fra flere sider er fremført efter offentliggørelsen af afgiftsforliget. Effekten af en kommende afgift er ganske rigtigt behæftet med en del usikkerhed. Det er dog Naalakkersuisuts vurdering, at hellefisken enten bliver produceret med en øget forarbejdning til følge eller bliver eksporteret uforarbejdet, men pålagt en afgift. Holder dette stik, bliver beskæftigelseseffekten som minimum neutral, og der kommer et provenu.

Erhvervet har oplyst, at fisken ofte indfryses hel på grund problemer med at skaffe arbejdskraft til at forarbejde hellefisken. En fælles indsats på at imødegå den slags problemer må både være i virksomhedernes og det offentliges interesse at imødegå. Både virksomheder og det offentlige kan og bør søge at løse eventuelle problemer med at skaffe arbejdskraft i en tid med stor ledighed.

Erhvervet melder om en meget stor efterspørgsel efter små helfrosne hellefisk. Det giver en høj pris på disse produkter, som gør det urentabelt at skære i de små fisk. Det kan derfor ikke udelukkes, at eksportørerne på trods af afgiften fortsat vil foretrække at udføre fisken uforarbejdet. I givet fald sikrer afgiften en indtægt til landskassen som kompensation herfor. Eksportpriserne på hellefisk er høje, og regnskaberne fra erhvervet viser, at rentabiliteten er høj. Det giver et vist råderum til at realisere det politiske mål om at få en øget andel af indtægterne i hellefiskefiskeriet.

Det kan ikke udelukkes, at virksomhederne vil prøve at overvælte noget af afgiften til de kystnære fiskere ved at søge at nedsætte indhandlingspriserne. Indhandlingsprisen på hellefisk er generelt mere end fordoblet siden 2010. Naalakkersuisut forventer trods et eventuelt fald i indhandlings-priserne fortsat høj rentabilitet i det kystnære hellefiskefiskeri. Partierne bag delforliget har derfor ikke fundet det urimeligt, at landskassen opkræver en mindre afgift. Partierne er enige om at se nærmere på ressourcerentebeskatningen i fiskeriet og lovgivningen på området i 2016.

Med venlig hilsen
Andreas Uldum

Yderligere information kontakt: Ministersekretær Aviâja Szomlaiski Olsen 34 52 12 / 58 61 16