Ny bekendtgørelse om mediestøtte

Mediehuset SermitsiaqAG

Naalakkersuisut har med baggrund i finanslovens hovedkonto 40.94.28 udstedt en bekendtgørelse, der regulerer principperne for udmøntning af tilskud til skrevne medier i Grønland.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at mediestøtten ydes som projektstøtte og ikke som generel støtte til det pågældende medies almindelige drift. Tilskuddet vil ydes til realisering af præcist afgrænsede initiativer med henblik på at tilskynde til udvikling af nye aktiviteter og nye projekter inden for de skrevne medier. Med bekendtgørelsen har Naalakkersuisuts mål været at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med tilskudsfordelingen ved at fastsætte objektive tilskudsbetingelser.

De objektive tilskudsbetingelser understøttes herudover af, at der nu er et Tildelingsudvalg, indstillet af eksterne parter, som får til ansvar at tildele ud fra de midler, der er afsat i finansloven til formålet.

Læs bekendtgøgelsen her.

 

For yderligere oplysninger kontakt afdelingschef Karl Davidsen, Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke på e-mail kdav@nanoq.gl.