Livet er otte år kortere i Grønland

Den gennemsnitlige levealder her landet er 69 år for mænd og 74 år for kvinder. For både mænd og kvinder er det otte år kortere end middellevealderen i de vestlige industrilande, som vi ofte sammenligner os med.

Middellevetiden er desværre lav i Grønland. Det kan man læse i den netop offentliggjorte rapport om Folkesundhed i Grønland i 2014. Heldigvis stiger levealderen, men det går langsomt.

I disse dage afholder Departementet for Sundhed en konference om Folkesundhed i Nuuk, hvor de største udfordringer for folkesundheden drøftes, og hvor fælles løsninger er i fokus.

På niveau med Kina og Tyrkiet
I begyndelsen af 1980´erne levede mænd i Grønland i gennemsnit 61 år, mens kvinder blev 67 år. I dag er det tal steget til henholdsvis 69 og 74 år. Det placerer os på niveau med flere østeuropæiske lande, Kina, Tyrkiet og lidt under australske aboriginere. Til sammenligning lever mennesker i de vestlige industrilande (OECD-landene) i gennemsnit otte år længere.

Middellevealderen er interessant, fordi den blandt andet er et mål for, hvor gode levevilkårene er.

- ”Det burde ikke være sådan, at vi her i Grønland har så markant kortere liv end borgerne i for eksempel Danmark og de øvrige nordiske lande. Vi skal have levealderen op ved fortsat at satse på forebyggelse og gennem et målrettet arbejde for at skabe bedre levevilkår for befolkningen. Målet er, at alle borgere i Grønland skal have de bedste muligheder for at få et godt og langt liv”, siger Naalakkersuisoq for Sundhed, Doris Jakobsen.

Rygning og alkohol koster liv
Hvis man ser på årsagerne til kronisk sygdom og for tidlig død, så er rygning uden sammenligning det største problem for befolkningens sundhed. Rygning dræber.

I Danmark anslås det, at hver fjerde dødsfald skyldes rygning, og da der her i Grønland er tre gange så mange rygere som i Danmark, er det et kvalificeret skøn, at tobakkens betydning for sygdom og død er tilsvarende større.

Heldigvis er der blevet færre rygere i Grønland. I 1993 røg 68 procent af befolkningen dagligt, mens tallet nu er 57 procent. Men den faldende tendens er desværre stagneret de seneste år. Til gengæld er antallet af lejlighedsrygere faldet og det gennemsnitlige antal cigaretter, som rygerne ryger pr. dag, er også faldet.

Misbrug af alkohol og hash er et andet stort problem for folkesundheden i Grønland. Ikke mindst fordi misbrug ødelægger rigtig mange børns opvækst og vedligeholder den negative sociale arv. Forskningen viser, at vold, seksuelle overgreb og selvmordstanker blandt voksne ofte kan føres tilbage til overgreb og alkoholproblemer i barndomshjemmet.

Det er positivt, at alkoholforbruget er faldet væsentligt i løbet af de seneste tre årtier. Forbruget toppede med import af 22 liter ren alkohol pr person i 1987, i 2014 var det faldet til under 9 liter pr person. Men Grønland har stadig en tung byrde at bære pga. eftervirkninger af et kolossalt alkoholmisbrug i 1970´erne og 80érne, og fordi det er drikkemønsteret, hvor man drikker meget på en gang, snarere end et højt gennemsnitligt forbrug, der skaber problemer.

Rapporten: ”Hvordan går det? Folkesundhed i Grønland 2014” kan læses på www.peqqik.gl  


For yderligere oplysninger kontakt Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed Doris Jakobsen via Ministersekretær Rosa Thorsen på telefon +299 55 33 03 eller e-mail rosat@nanoq.gl