Et velfungerende landanlæg er af afgørende betydning

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Karl-Kristian Kruse's tale ved erhvervsudviklingsseminar i Kangaamiut

Omdrejningspunkt for livet i bygderne er og har altid været, tilstedeværelsen af ressourcer og muligheden for at kunne indhandle fangst. Et velfungerende landanlæg er af afgørende betydning i et bygdesamfund. Det sagde Naalakkersuisoqmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Karl-Kristian Kruse, der deltog i et erhvervsseminar i Kangaamiut den 3. og 4. oktober.

Bygebestyrelsen, som er arrangør af seminaret, havde flere oplægsholdere i seminaret. Karl-Kristian Kruse var blandt talerne.

Her kan læse hans tale:

Jeg takker Kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia og bygdebestyrelsen for invitationen og muligheden for at deltage til erhvervsseminar her i Kangaamiut.

Omdrejningspunkt for livet i bygderne er og har altid været, tilstedeværelsen af ressourcer og muligheden for at kunne indhandle fangst. Et velfungerende landanlæg er af afgørende betydning i et bygdesamfund. Det er helt essentielt for trivslen og økonomien og ikke mindst, at folk ikke flytter fra bygden, at der er fangstmuligheder og indhandlingsmuligheder.

Når en fiskebestand forsvinder fra området, er det ofte forbundet med fortvivlelse, da selve livsgrundlaget i bygden dermed også forsvinder. Det er meget flot, og vigtigt, at I, i Kangaamiut, har gjort Jer overvejelser om, hvad I skal gøre for at sikre bygdens indtjeningsmuligheder, hvis eksempelvis torskebestanden falder igen. Det har været interessant at høre oplægsholdernes tanker her i dag og jeg glæder mig til at høre mere og flere ideer i løbet af weekenden.

Nye arter og nye muligheder
Bedre udnyttelse af de arter der er til stede samt udvikling af produktion af nye arter eller nye erhverv er gode overvejelser at gøre, for at sikre bygdens overlevelse.

Naalakkersuisut har målsætning om at øge produktion af grønlandske madvarer.

Der skal ses nye muligheder i flere af de tilgængelige ressourcer.

Naalakkersuisut ønsker at se på nye muligheder indenfor fangererhvervet og hvordan traditionelle fangere kan supplere deres indtjening fra fangst og fiskeri med andre tilgrænsende områder som f.eks. indenfor betalingsjagt. Betalingsjagt giver gode indtjeningsmuligheder for arrangøren, gode lokale følgevirkninger (hotel, transport, souvenirs osv.) og indtægter til Grønland. Jeg har noteret mig at der ikke findes betalingsjagtarrangør i Kangaamiut i forhold til moskusokser, selvom ressourcerne er tættest til Kangaamiut. Det er måske en mulighed der bør kigges nærmere på. Man kunne også overveje at lave whale watching i området.

For at dette skal lykkes, er det vigtigt med lokale initiativer. Viljen til at finde nye veje og ikke mindst viljen til at gøre det arbejde, der skal til, for at nye muligheder skal blive til nye realiteter i sidste ende.

Erhvervet kan få øget indtjening ved øget fokus på kvalitet og hygiejne i forbindelse med bearbejdningen af fangstprodukter. Et eksempel på dette er muligheden for at erhvervsfangere kan deltage i ”primær-producent”-kurset, som jo netop har til formål at øge kvaliteten på de i forvejen meget fine råvarer, som vi har her i landet. På denne måde kan prisen på produkterne øges eller holdes stabil, samtidig med at omsætningen øges og erhvervsfangernes indtægtsmuligheder bliver bedre.

Interessen for tang som tilbehør til kosten er stigende både i Grønland og de andre nordiske lande. Produktion af arktisk tang er en enestående mulighed, der kan udvikles i Grønland som et supplement til kommercielt fiskeri og fangst og også i lokale køkkener og restauranter.
I Grønland er udvikling af udnyttelse af tang lige så stille ved at starte. Naalakkersuisut har fået udarbejdet en vejledning om høst, lagring og forarbejdning af tang som har til hensigt at gøre det lettere for befolkningen at få tang på spisebordet og være med til at inspirere erhvervsprojekter i små virksomheder.
Departementet har udstedt seks høsttilladelser, hvoraf en af dem har fået autorisation til produktion. Naalakkersuisut følger tæt op af udviklingen med høstning, da der ikke er ret mange erfaringer. Derfor ser vi meget på andre nordiske landes erfaringer.
Senest, i september, har vi afholdt et tang-arrangement i Nuuk for netop at gøre opmærksom på denne uudnyttede ressource med henblik på small scale aktivitet. Jeg ser frem til at høre mere om tang fra oplægsholdere her i dag.

Landanlæg
Naalakkersuisut anser det for vigtigt at sikre beskæftigelse på land.

Produktionsanlæggene er bygdernes vigtigste indtjeningsmulighed, og derfor gælder det om at holde anlæggene åbne og gøre dem så rentable som muligt.

Reformarbejdet med fiskerilovgivningen, som er i gang i Naalakkersuisut, indeholder strukturtilpasninger i det kystnære fiskeri, herunder hensyntagen til mulighed for indhandling.

Strukturtilpasning i det kystnære fiskeri og investeringer i fiskeri- og forarbejdningskapacitet generelt skal så vidt muligt være privatfinansieret. Eventuelle offentlige fiskeriudviklingsmidler rettet mod det kystnære fiskeri og landanlæg skal søges struktureret, så de ikke fortrænger privatkapital, men bidrager til en almindelig strukturtilpasning af erhvervet.

Rammevilkår og forvaltning af fiskeriet, skal bidrage til at sikre en konstant og stabil råvaretilgang til fabrikkerne. Det skal bidrage til at minimere udsving i beskæftigelsen i fiskerisektoren.

I 2014 blev der eksempelvis givet en ekstrakvote i det havgående hellefiskefiskeri på 1500 ton, givet med den betingelse at der var 100 procent landingspligt i Maniitsoq for at styrke indhandling og beskæftigelse på land.

Den beskæftigelsesmæssige effekt af de landingspligtige hellefisk i Maniitsoq resulterede i en væsentlig renovering af landanlægget, for at få produktion og installationer bragt på et tidssvarende niveau.

Der er beskæftiget omkring 60 medarbejdere i Maniitsoq til denne produktion. Hertil kommer bemanding der ikke er direkte tilknyttet hellefisk produktionen, men som er nødvendige for driften, hvilket omfatter laboranter, controllere samt teknisk personale.

Produktionen af landingspligtige hellefisk spiller en meget væsentlig rolle for medarbejderne i Maniitsoq.

Bedre udnyttelse
Fiskeriet i Grønland lever af, at forbrugere rundt om i verden vil købe vores produkter. Derfor skal vi også hele tiden have for øje, hvad forbrugerne efterspørger. Vores fiskerivirksomheder gør i dag et stort arbejde for at sikre, at fiskeprodukter af høj kvalitet finder vej frem til middagsborde i Europa, Asien og mange andre steder rundt om i verden. Vi skal værne om det gode omdømme, som grønlandske fiske- og skaldyrsprodukter har fået opbygget. Og vi skal udbygge det omdømme og konstant arbejde på at forbedre det.

Royal Greenland har de sidste to år gennemført forsøg i Maniitsoq med levende torsk opbevaret i bure og produceret mens de var meget friske. Forsøget viser, at det er muligt at producere højkvalitets filet af de grønlandske bundgarnstorsk, bare de er behandlet ordentligt og produceret kort efter slagtning. Det er et eksempel på bedre udnyttelse af ressourcen.

Naalakkersuisut arbejder på, at der skal skabes et større afkast fra fiskeriet og der skal sikres forædling af hele råvaren. Naalakkersuisut arbejder på at sikre, at indhandlingen sker her i landet. Vi arbejder på forskellige afgiftsincitamenter til at udvikle værdikæden her i landet.

Forarbejdelse og forædling af fisken skal sikres så vidt som overhovedet muligt, ved bl.a. ved at stille krav om landings -og forarbejdningspligt.

Naalakkersuisut er også meget interesseret i, om der er grundlag for udnyttelse af de rest råvarer, der genereres i fiskeriproduktion. Derfor er vi i gang med at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af relevante departementer samt fiskerierhvervet.

Arbejdsgruppen skal kortlægge mængden af rest råvarer fra fiskeriet i Grønland, undersøge hvilke muligheder der er for produktinnovation og hvordan der lovgivningsmæssigt kan skabes bedre rammer. Hensigten er, at erhvervet skal få et klart billede af, om der er potentiale i udnyttelse af rest råvarer.

Det kræver dog gode muligheder for oparbejdning af rest råvarer på land før det er muligt og rentabelt at tage alt i land. En af de helt store udfordringer i forhold til udvikling af værdikæde og bioteknologi i Grønland er mangel på infrastruktur. Vores kyststrækning er meget stor og vores skibstrafik omkostningstung.
Ressourcegrundlaget på en højt udviklet teknologisk forarbejdningsfabrik må være af en væsentlig størrelse for at danne likvide rammer for anlæggelse og satsning. Det kan være problematisk, hvis ressourcen skal fragtes over lange afstande til en høj pris.

Naalakkersuisut støtter projekter og tiltag til bedre udnyttelse af fisken eksempel udnyttelse af restprodukter og deltager i flere samarbejder i de nordiske lande med netop dette fokus.

Beskæftigelse i bygden
Naalakkersuisut vil se på mulighederne for at skabe flere aktiviteter i fødevareproduktionssektoren med henblik på at skabe øget beskæftigelse i bygderne.

Udviklingsprogrammet for bygderne skal fastholdes, hvor særligt sektorplanlægningen skal tage hensyn til de basale behov i bygderne.

Vi kan ikke komme uden om fisker-og fangererhvervets vigtighed for beskæftigelsen i bygderne. Naalakkersuisut ser det derfor som yderst vigtigt at beskytte erhvervet, herunder at deltage i udviklingen af tiltag som støtter erhvervet og giver mulighed for udvikling – også i bygderne.

Det er essentielt, for at fastholde og udvikle medarbejdere, at de tilbydes fast beskæftigelse, ellers vil de finde anden beskæftigelse, og det vil være vanskeligt at have den fornødne kontinuitet i produktionen, som har betydning for både effektivitet og kvalitet. Eksempelvis er filetering af fisk et håndværk, og erfarne medarbejdere er en nødvendighed.

Derfor vil løsninger med helårsbeskæftigelse på landanlæg være optimale.

Jeg ønsker Jer al mulig held til at udvikle erhvervslivet og bygden Kangaamiut og håber, at Naalakkersuisuts målsætninger kan være af god hjælp hertil.

Endnu engang tak for muligheden for at være her i dag. Jeg håber, at vi får en fin og lærerig weekend sammen.