Qujaukitsoqs tale ved underskrivelse

Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender VIttus Qujaukitsoqs tale ved underskrivning af Udnyttelsestilladelsen og Impact Benefit Agreement for Qaqortorsuaq (Naajat) anorthosit projektet

Først vil jeg gerne byde jer alle velkommen til denne officielle underskrivelse af 'Impact Benefit Agreement' for Qaqortorsuaq Anorthosite projektet.  Også velkommen til Qeqqata kommune og repræsentanter fra the licensee Hudson Resources, som underskriver IBA'en i Sisimiut.

Selvom aktivitetsniveauet inden for minedrift har været dalende i de seneste år pga. faldende markedspriser på en lang række mineraler og metaller, er der stadig lyspunkter – også i Grønland.

Sidste år gav Grønlands regering minerettigheder til at starte anlæggelsen af rubin- og safirminen i Qeqertarsuatsiaat. Vi forventer, at minedriften i dette projekt snart kan starte.

Med underskrivelse af IBA'en i dag er Hudson kommet et skridt tættere på at blive det andet grønlandske mineprojekt i nyere tid. Det er en utrolig vigtig milepæl, ikke bare for Hudson, men også for Grønland. Det glæder mig at kunne sige, at vi alle har en travl tid i vente.

IBA'en er en af hjørnestenene og et stærkt værktøj i det langvarige arbejde for at kvalificere lokal grønlandsk arbejdskraft til at arbejde i minerne og herved sætte et lokalt fingeraftryk på de nye kommende mineprojekter i Grønland.

Underskrivelsen sender et andet stærkt signal til mineindustrien over hele verden; Minedrift i Grønland er kommet for at blive, og det gøres på en bæredygtig måde.

Som en del af IBA'en skal Hudson arbejde tæt sammen med kommunerne, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne i Grønland. Personligt synes jeg, at det er utroligt vigtigt og et must for et projekt, for at det kan udvikle sig på en bæredygtig måde.

Der implementeres en række praktik- og lærlingepladser i dette projekt, inklusive træning- og uddannelsesprogrammer for nye medarbejdere i forskellige positioner.

En betydelig del af de årlige indkøb af varer og serviceydelser til minen skal være lokalt forankret. Bestemte jobs under anlæggelses- og produktionsfaserne som f.eks. transport, sikkerhed, catering og brændstofleverancer er allerede markeret i IBA'en til grønlandske virksomheder.

Som I kan se åbner mineprojektet op for en masse muligheder for Grønland. For at projektet kan blive en succes skal det naturligvis være favorabelt for alle parter, også for Hudson. Jeg mener, at alle parter - med underskrivelsen af denne IBA - har fundet en vej, der er til fordel for alle.

Jeg vil gerne takke alle parter i IBA'en for a konstruktiv dialog. Hudson har arbejdet professionelt hen imod at blive en minevirksomhed i Grønland, og jeg er begejstret for at være tæt på målet. Jeg håber, at projektet vil komme mange mennesker til gode, inklusive borgerne i Qeqqata kommune.

Tak.

 

Læs pressemeddelelse om underskrivelsen her.