Qujaukitsoq til Vestnorden Travel Mart

Vittus Qujaukitsoq deltager i Vestnorden Travel Mart 2015

Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq deltager i disse dage i Vestnorden Travel Mart i Tórshavn. Samarbejdet mellem Grønland, Færøerne og Island om markedsføring af turisme kan i år fejre 30 års jubilæum.

Grønland er rigt repræsenteret på messen – og den grønlandske turismebranche melder om en travl sommer med fremgang flere steder.

”Jeg er naturligvis glad over de mange meldinger om vækst i højsæsonen – men har også noteret mig de mange udfordringer som den grønlandske turismebranche står overfor”, udtaler Vittus Qujaukitsoq, og tilføjer:

”Særligt har jeg igen og igen hørt om de udfordringer der er ved at skulle markedsføre Grønland uden at kende til næste års fartplaner på grund af manglende servicekontrakter på trafikken. Jeg vil tage beskeden med hjem og sikre, at der bliver en øget fokus på området”.

Vittus Qujaukitsoq sagde i sin tale til turistoperatørerne bl.a.:

”Naalakkersuisut har igangsat arbejdet med den nye nationale turismestrategi, der vil komme til at gælde fra 2016 indtil 2020, og som kommer i høring i efteråret.

På krydstogtsområdet har Grønland oplevet et fald af i antallet af gæster på 67 % siden 2010. Én af årsagerne har været de høje passagerafgifter, der var 17 gange højere end i Island. Naalakkersuisut har derfor i foråret vedtaget en sænkning af afgiften til et niveau, der nu svarer til det Islandske.

Naalakkersuisut vil i løbet af de næste par år investere i forbedringer af landgangsfaciliteterne for krydstogsskibe, der skal gøre landsætning nemmere, hurtigere og mere komfortabel for gæsterne på udvalgte havne”.

Vittus Qujaukitsoq sagde videre:

”Naalakkersuisut ser at forbedringer af tilgængeligheden, er dét aktørerne og kunderne efterspørger, og jeg har derfor fået gennemført en analyse af lufthavnsstrukturen med fokus på mulige scenarier med fokus på turismen.

Analysen har vist, at det med udvidelser af landingsbanerne i f.eks. Ilulissat og Nuuk, vil være mulighed for en prisreduktion med op til hele 30 % på billetterne fra København.

For at understøtte udviklingen af turismen har Naalakkersuisut i foråret afsluttet lovarbejdet i forbindelse med koncessioner til turistvirksomhed. Det forventes at der i den kommende tid blive udbudt koncessioner til trofæjagt og til ørredfiskeri, som skal være med til at skabe incitamentet og den nødvindige sikkerhed for private aktører til at investere i bedre oplevelsesmuligheder for deres gæster. Dette vil og skabe større omsætning for dem selv og for det grønlandske samfund.

Det er mig også en glæde, at kunne fremhæve partnerskabsaftalen med RealDania, Qaasuitsup Kommunia og Selvstyret om etableringen af Isfjordscenteret ved UNESCOs Verdensarvsområde i Ilulissat.

Det vil blive Grønlands første Visitorcenter. Centret skal udover formidling af UNESCOs verdensarvsområde, og klimaforandringer, byde på både madoplevelser og salg af souvenirs. Det vil blive endnu en unik oplevelse for besøgende, som vil skabe nye lokale arbejdspladser og omsætningsmuligheder. Anlægsfasen forventes påbegyndt næste år med et samlet budget på ca. 108 millioner kroner, og det færdige center forventes at kunne slå sine døre op til besøgende i løbet af 2018. 

Isfjordcenteret fremstår som en model for andre fremtidige visitorcentre i Grønland. Det er vigtigt, at oplevelsespotentialet i regionerne øges i sammenspil med en aktiv udnyttelse af stedets potentiale”.

Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq og Torshavns borgmester Heðin Mortensen.

 

For yderligere oplysninger kontakt departementschef for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Jørn Skov Nielsen, e-mail jsn@nanoq.gl eller tlf.: 55 61 88.