Vittus Qujaukitsoqs tale

Vittus Qujaukitsoq

Vittus Qujaukitsoqs tale ved Vestnorden Travel Mart i Torshavn, Færøerne

Kære alle sammen,
Det er mig en stor glæde, at kunne byde velkommen til alle de professionelle aktører inden for turismeerhvervet her i Torshavn ved den tredivte (30) afholdelse af Vestnorden Travel Mart.

Vestnorden Travel Mart er en fantastisk mulighed for at diskutere udviklingen af turisme i vore tre lande, give og få inspiration og vigtigst af alt – indgå forretningsaftaler for de kommende sæsoner.

Naalakkersuisut har igangsat arbejdet med den nye nationale turismestrategi, der vil komme til at gælde fra 2016 indtil 2020, som kommer i høring i efteråret før godkendelsen i Naalakkersuisut. Jeg vil benytte lejligheden her til at fremlægge nogle af de hovedelementer mit departement arbejder på i øjeblikket.

Det er Naalakkersuisuts politik på bedst mulig måde, at understøtte de store potentialer for vækst i turismen. Det mener jeg gøres ved, at rette fokus på forbedringer af erhvervets rammevilkår og ved at arbejde for at fremme investeringerne i den nødvendige infrastruktur og dermed Grønlands fremtid.

Jeg véd, at I alle arbejder hårdt i de korte hektiske sæsoner der er kendetegnet ved turismeerhvervet i vort land. Der skal løbes stærkt for at nå en indtjening, der kan kompensere for lavsæsonen. I 2014 havde vi godt 37.000 landbaserede turister, og 20.000 krydstogsturister – det må siges at være forholdsvist få kunder set over et år og mange destinationer. Også det ser jeg som en helt grundlæggende udfordring for udviklingen af jeres forretning og for turismeudviklingen i Grønland.

På krydstogtsområdet har Grønland oplevet et fald af i antallet af gæster på 67 % siden 2010. Én af årsagerne har været de høje passagerafgifter, der var 17 gange højere end i Island. Naalakkersuisut har derfor i foråret vedtaget en sænkning af afgiften til et niveau, der nu svarer til det Islandske og vil i løbet af de næste par år investere i forbedringer af landgangsfaciliteterne for krydstogsskibe, der skal gøre landsætning nemmere, hurtigere og mere komfortabel for gæsterne på udvalgte havne. Jeg véd, at netop investeringen i bedre havnefaciliteter har været længe efterspurgt fra turismebranchen. Naalakkersuisut håber med denne indsats at gøre Grønland mere konkurrencedygtig, og dermed tiltrække flere skibe og krydstogtsturister i de kommende år.

Jeg hører, at vi i sommerens højsæson kan glæde os over en vækst i antallet af turister, der kommer med fly. Det er en glædelig nyhed. Infrastrukturen i landet – med mellemlandinger, indenrigsbeflyvning med små maskiner og driften af en lang række lufthavne er imidlertid en dyr og tung infrastruktur. Naalakkersuisut ser derfor i denne tid på en ny model for lufthavnsstrukturen i Grønland. Fornuftige billetpriser, bedre og mere direkte beflyvningsmuligheder til flere regioner i landet skal på sigt sætte den infrastrukturelle ramme for erhvervet og yderligere gang i udviklingen.

Vi ser, at forbedringer af tilgængeligheden er dét aktørerne og kunderne efterspørger og vi har i Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel igangsat en analyse af lufthavnsstrukturen med fokus på mulige scenarier med fokus på turismen.

Analysen har vist, at det med udvidelser af landingsbanerne i f.eks Ilulissat og Nuuk, vil være mulighed for en prisreduktion med op til hele 30 % på billetterne fra København. Samtidig kan en reduktion af prisen tiltrække op mod dobbelt så mange turister frem mod 2040. Succeskriteriet må dog være, at vi får maksimeret landets indtjening og jobskabelsen indenfor turismeerhvervet.
Udbygning og modernisering af infrastrukturen er således en af de absolut væsentligste faktorer i den strategiplan, der skal øge samfundsgevinsterne af turismeerhvervet. I den forbindelse er det Naalakkersuisuts intention at invitere til offentlig-privat partnerskab til udvikling af anlæggene.

Det er dog vigtigt, at udbuddet af oplevelser følger med udviklingen. Der er således på attraktive turistdestinationer en række forudsætninger for succes, der skal spille sammen. Det skal være let tilgængeligt, der skal være gode overnatningsfaciliteter, madoplevelser og ikke mindst tilbud om aktiviteter og oplevelser på destinationen. Det er jo netop jeres kerneydelser vi her taler om.
For at understøtte dette, har Naalakkersuisut i foråret afsluttet lovarbejdet i forbindelse med koncessioner til turistvirksomhed. I et land uden ejendomsret, giver koncessioner mulighed for at erhverve eneretten til at sælge en turismeaktivitet inden for et fastsat geografisk område.

Jeg kan dertil oplyse, at det forventes at blive udbudt koncessioner til trofæjagt og til ørredfiskeri i løbet af det næste års tid, som skal være med til at skabe incitamentet og den nødvindige sikkerhed for private aktører til at investere i bedre oplevelsesmuligheder for deres gæster og dermed skabe større omsætning for dem selv og det grønlandske samfund.

Det er mig også en glæde, at kunne fremhæve partnerskabsaftalen med Realdania, Qaasuitsup Kommunia og Selvstyret om etableringen af Isfjordscenteret ved UNESCOs Verdensarvsområde i Ilulissat.
Det vil blive Grønlands første Visitorcenter. Centret skal udover formidling af UNESCOs verdensarvsområde, og klimaforandringer, byde på både madoplevelser og salg af souvenirs. Det vil blive endnu en unik oplevelse for besøgende og aller vigtigst skabe nye lokale arbejdspladser og omsætningsmuligheder. Anlægsfasen forventes påbegyndt næste år med et samlet budget på ca. 108 millioner kroner, og det færdige center forvente,s at kunne slå sine døre op til besøgende i løbet af 2018.

Isfjordcenteret fremstår som en model for andre fremtidige visitorcentre i Grønland. Det er vigtigt, at oplevelsespotentialet i regionerne øges i sammenspil med en aktiv udnyttelse af stedets potentiale. Her ser vi, at et øget fokus på de forskellige regioner i landet med fordel kan underbygge disse og samtidig øge synligheden udadtil. Naalakkersuisut har således afsat midler til at udvikle og fondsfinansiere fremtidige projekter i landets andre regioner de kommende år.

En anden hjørnesten i Naalakkersuisuts plan for udviklingen af turismen er en endnu større fokusering på at uddannelsesmulighederne anvendes rigtigt således, at vi kan sikre den bedst mulige lokale servicering indenfor alle dele servicebranchen såsom hoteller, restauranter og turoperatører.

Jeg har her i dag kort skitseret Naalakkersuisuts kommende visioner for turismeudviklingen i Grønland. Vi har sænket afgifter på krydstogt og vil forbedre landgangsfaciliteterne. Vi vil arbejde videre på at undersøge mulighederne for at udbygge landingsbanestrukturen for at kunne reducere billetpriser og rejsetider. Med hjælp fra Realdania har vi igangsat Grønlands første visitorscenter i Ilulissat, og arbejder videre på at forbedre rammerne for private aktører så de kan udvikle deres produkter.

Vi tror fast på, at Grønland har et stort uudnyttet potentiale og vi ønsker at skabe de nødvendige rammer for at understøtte den fremtidige udvikling.

Til sidst vil jeg ønske jer alle nogle gode dage her i Torshavn og tak for jeres opmærksomhed.