Kommende olieprisfald betaler forhøjelsen af energiafgiften

Der har været en stor debat om Naalakkersuisuts forslag til afgiftsforhøjelser på olie, hvordan det vil påvirke forbrugerne og virksomhedernes pengepung. I den forbindelse vil jeg gerne aflive en væsentlig myte, der har været fremme i debatten – nemlig at afgiftsforslaget bliver en stor byrde for borgere og virksomheder. 

Naalakkersuisuts mål med afgiftsforhøjelsen har været at minimere udgiften for netop borgerne og virksomhederne. Hvordan kan det hænge sammen både at få tilført landskassen i omegnen af 60 millioner kroner – og borgere og virksomheder mere eller mindre vil blive holdt skadesfri?

Forklaringen er, at sidste gang Polaroil købte olie ind, var prisen på en tønde olie høj. Næste gang Polaroil køber olie, bliver i løbet af foråret 2016. Her forventer Naalakkersuisut en stor reduktion af olieprisen, da der er sket en markant nedsættelse af prisen på en tønde olie inden for de sidste par år. Alene fra september 2014 til september 2015 er prisen på en tønde olie faldet fra 91,5 $ til 44,5 $.

Pointen med Naalakkersuisuts forslag er, at den forventelige gevinst der vil komme, næste gang Polaroil skal købe olie. På den måde kommer forbrugere og virksomheder ikke – som udgangspunkt – til at betale ekstra i forhold til i dag.

Af selv samme årsag vil forslaget først træde i kraft via en bekendtgørelse, den dag Polaroil har indgået en kontrakt, så forbrugere og virksomheder ikke kommer til at mærke afgiftsforhøjelsen.

Men jeg skal understrege, at Naalakkersuisut ikke kender den endelige pris på en tønde olie, når Polaroil skal købe olie til foråret. Dog vil det overraske alle analytikerne med ekspertise inden for olie, hvis prisen på en tønde olie når samme højde som sidste gang, Polaroil købte olie. Derfor forventer Naalakkersuisut, at en afgiftsforhøjelse på olie mere eller mindre vil blive opvejet af det store prisfald, der har været på en tønde olie.

Derudover understøtter lovforslaget også Naalakkersuisuts ambitioner på miljø- og klimaområdet, idet hvis vi fastholder det nuværende prisniveau på en tønde olie, sikrer man fortsat borgernes og virksomhedernes incitament til at forbruge olie med omtanke. Omvendt hvis prisen på olie faldt, vil incitamentet til at forbruge mindre energi minimeres.

Det er fair nok at være imod forslaget om afgiftsforhøjelser, men i det mindste bør kritikerne fremkomme med alternative forslag til, hvordan vi så får tilvejebragt det manglende beløb til landskassen. De hidtidige alternative forslag, der har været fremme i debatten, har jeg svært ved at se, hvordan det kan løse problemet. Men hvis kritikerne har realistiske forslag til, hvordan vi kan finde nye indtægter i størrelsesorden 60 millioner kroner, lytter Naalakkersuisut gerne. Eller alternativt: finde yderligere besparelser i det offentlige forbrug i nævnte størrelsesorden, der kan generere det samme beløb. I den sammenhæng kan jeg oplyse, at vi allerede nu lægger op til besparelser i administrationen – og at gode besparelser skal planlægges i god tid.

 

Af Andreas Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser