Food Festival i Nanortalik

Vittus Qujaukitsoq og Ole Mølgaard-Motzfeldt åbner Food Festival i Nanortalik

Søndag den 6. September 2015 åbnede Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq og kommunalbestyrelsesmedlem Ole Mølgaard-Motzfeldt den sydgrønlandske ”IGASA” Food Festival i Nanortalik.

Vittus Qujaukitsoq ønskede tillykke med den årlige begivenhed, der løb af stabelen for 4. år i træk. Han sagde bl.a. andet, at Sydgrønland omtales ofte som Grønlands spisekammer – og det kan ingen kan være i tvivl om, når man ser de mange aktiviteter, der er programsat i Sydgrønland i disse dage.

Nanortalik forsamlingshus dannede ramme om præsentation – og prøvesmagning af et væld af spændende retter baseret på Sydgrønlands lokale råvarer, i et flot arrangement ved levnedsmiddelskolen INUILI. Lokale kokke havde forberedt en række spændende retter, hvor ørred, laks, sæl, hval og meget andet blev blandet med grøntsager af såvel grønlandsk som international oprindelse. Det internationale islæt kom videre fra to spanske turister, som viste Nanortalik hvorledes en familie i Spanien tilbereder deres nationalret ”Bacalao”, med brug af nordatlantisk salttorsk. Dette er meget relevant for Nanortalik, idet byens fabrik producerer tusinder af tons af saltfisk til det spanske marked.

Vittus Qujaukitsoq sagde videre: ”Brugen af grønlandske råvarer ligger mig meget på sinde. Allerede i koalitionsaftalen blev det skrevet ind som en af vores mærkesager, at vi skal hjemtage veterinærområdet, at vi skal styrke landbruget, og ikke mindst at vi skal udvikle kombinationen af landbrug og turisme i de kommende år.

Ole Mølgaard-Motzfeldt kom i sin tale ind på det gode samarbejde mellem Kommune Kujalleq og Naalakkersuisut om udvikling af fødevareområdet – blandt via servicekontrakten med Neqi samt støtten til IGASA Food Festival.

Dagens program i Nanortalik omfattede salg af grønlandske specialiteter i forsamlingshuset. Der blev arrangeret en konkurrence med titlen ”kender du din sæl?”, hvor man skulle gætte forskellige udskæringer af sælkødet. Videre var der en duftekonkurrence, hvor man skulle gætte dufte fra hhv. timian, kvaneblade, tørret tang, blåbærblade og grønlandsk post.

Andre aktiviteter omfattede forskellige konkurrencer, hvor der bl.a. blev dystet om det bedste kendskab til sælen og hvem der var bedst til dufte og gætte grønlandske urter.

For nærmere information kontakt departementschef Jørn Skov Nielsen mobil 556188 eller Erhvervschef for Kommune Kujalleq Kenneth Høegh mobil 565604.