Tangarrangement

Tangarrangement 9-11. september 2015, Hans Egedes Hus, Nuuk

Som led i Naalakkersuisuts initiativer for bedre sundhed ved øget anvendelse af grønlandske råvarer, afholder Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i samarbejde med Nordisk Ministerråd, et tangarrangement over 3 dage i Hans Egedes Hus 9-11. september 2015.

Arrangementet har som mål at øge anvendelsen af tang i folks private madlavning, og søger dette ved spændende foredrag, udstillinger og ikke mindst prøvesmagninger af diverse retter. Tilberedt af de dygtige kokke: Annesofie Hardenberg og Inunnguaq Hegelund.

Grønlands Naturinstitut vil i samarbejde med Aarhus Universitet vise de forskellige arter af tang frem, og besøgende vil kunne få et varigt minde med hjem.

Dørene åbnes, og der bydes velkommen, onsdag d. 9. september kl. 19.00, med efterfølgende foredrag bl.a. af Ulrik Lyberth, omkring hans arbejde med tanghøst som forretning, efterfulgt med foredrag af Susse Wegeberg og Ole Geertz-Hansen, om tangens liv og i øvrigt hvad der fra Grønlands Naturinstituts side, arbejdes på med hensyn til tang.

Torsdag og fredag er der åbent hus kl 11.00-18.00, hvor alle interesserede ligeså er velkomne.

Programmet for dagene findes her.

For yderligere oplysninger, kontakt afdelingschef i Departementet for Fangst, Amalie Jessen på telefon +299 34 53 04, email: amalie@nanoq.gl