Naalakkersuisut beder Tanbreez om at indsende en ny ansøgning

Tanbreez har meddelt Naalakkersuisoq, at det ønsker at udvide ansøgningen om udnyttelse ved Kringlerne (Killavaat Alannguat) i Sydgrønland, således at den årlige produktion stiger fra 0,5 mio. tons til 1,5 mio. tons om året.

Den hidtidige vurdering om vilkår om forarbejdning af koncentrat i Grønland for opfyldelse af råstoflovens bestemmelser om udnyttelse er i de foreliggende VVM og VSB redegørelser foretaget på grundlag af en ansøgning med en forudsætning om en årlig produktion af 500.000 tons malm.

Tanbreez’ ønske om at øge produktionen til det tredobbelte betyder, at projektbeskrivelsen i VVM- og VSB-redegørelsen ikke længere er valid. Derfor kan en ny ansøgning om en udnyttelsestilladelse ikke behandles før, der er udarbejdet en ny VVM-redegørelse og foretaget ny undersøgelse af de sociale virkninger af projektet (VSB) med deraf følgende nye høringsprocesser.  Ansøgningen er derfor blevet afvist af Naalakkersuisut på det foreliggende grundlag.  

Tanbreez vil få mulighed for at indsende en ny ansøgning om udnyttelse, som indeholder en dækkende beskrivelse af projektet, herunder ny VVM og VSB, hvor baseline data selvfølgelig skan genbruges.  

Baggrund

Tanbreez indgav den 9. august 2013 en ansøgning om udnyttelse. Ansøgningen var i offentlig høring fra august 2013 til januar 2014 og er siden blevet behandlet af Råstofmyndigheden. Ansøgningsmaterialet er baseret på en planlagt udvinding af ca. 500.000 tons malm årligt. Udvinding af 500.000 tons malm årligt er også lagt til grund både i VVM- og VSB- redegørelsen.

Råstofloven bestemmer, at udnyttelse af mineralske råstoffer kun må finde sted i henhold til en tilladelse meddelt af Naalakkersuisut. Inden meddelelse af en udnyttelsestilladelse skal Naalakkersuisut påse, at aktiviteterne kan udføres forsvarligt og hensigtsmæssigt med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljø, ressourceudnyttelse og samfundsmæssig bæredygtighed. Meddelelse af en udnyttelsestilladelse efter råstofloven skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitlerne 5, 7, 10, 15 og 17, og på de vilkår, der er fastsat i § 14 i efterforskningstilladelsen om overgang fra efterforskning til udnyttelse.

Det følger af de ovennævnte bestemmelser og vilkår, at mineselskabet skal foretage geologiske og ressourcemæssige undersøgelser, miljø- og naturundersøgelser samt undersøgelse af mineprojektets sociale virkninger før Naalakkersuisut kan tage stilling til en ansøgning om en udnyttelsestilladelse.

VVM- og VSB-redegørelsen skal omfatte alle faser af et konkret beskrevet mineprojekt fra efterforskning til nedlukning, beskrivelse af mineplanen og processer samt afvikling og reetablering af området. I selskabets efterforskningstilladelse indgår råstoflovens krav om afgrænsning og påvisning af en forekomst som kommerciel udnyttelig, hvis selskabet skal kunne meddeles en udnyttelsestilladelse. Dette er et krav, for at Naalakkersuisut kan sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcen. 

Det er derfor et krav, at selskabet udarbejder et lønsomhedsstudie (Bankable Feasibility Study, BFS), der skal være tilstrækkeligt geologisk dokumenteret med boringer til at kunne opfylde de internationale mineralreservestandarder. Dette er også et krav for at sikre, at selskabet kan tiltrække den nødvendige eksterne finansiering.

Tanbreez har ved brev af 27. juli 2015, stilet til medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel samt medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer, meddelt, at selskabet ønsker at udvide den årlige produktion fra 0,5 mio. tons til 1,5 mio. tons. Tanbreez’ ønske om at tredoble den årlige produktion gør det klart, at forekomsten ikke er tilstrækkeligt geologisk dokumenteret. Tanbreez har ikke fremsendt yderligere dokumentation af ressourcen og har ikke udført de geologiske undersøgelser, som påviser en ressource dækkende den ønskede udvidelse af den årlige produktion. En ønsket tredobling af produktionen betyder også, at de indleverede VSB- og VVM-redegørelser ikke længere redegør for alle samfundsmæssige og miljømæssige aspekter af et konkret projekt.

Tanbreez ønske om at øge produktionen til det tredobbelte betyder, at projektbeskrivelsen i VVM- og VSB-redegørelsen ikke længere er valid, hvorfor en ny ansøgning om en udnyttelsestilladelse ikke kan behandles før, der er udarbejdet en ny VVM-redegørelse og foretaget ny undersøgelse af de sociale virkninger af projektet (VSB) med deraf følgende nye høringsprocesser.  Ansøgningen må derfor afvises på det foreliggende grundlag.  

Den hidtidige vurdering om vilkår om forarbejdning af koncentrat i Grønland for opfyldelse af råstoflovens § 18 stk. 3 er i den foreliggende VVM foretaget på grundlag af en ansøgning baseret på en forudsætning om en årlig produktion af 500.000 tons malm.

Tanbreez ønske om at øge den årlige udvinding til 1,5 mio. tons malm vil som nævnt forudsætte, at der skal udarbejdes nye VVM- og VSB-redegørelser.  Ændringen i mængden af udvundet malm vil gøre det påkrævet at foretage en fornyet vurdering af, om det vil være praktisk og økonomisk rentabelt at lade den kemiske proces for Tanbreez-projektet udføre i Grønland og udløse behov for en VVM- og VSB-redegørelse for dette.

Med henvisning til ovenstående finder Naalakkersuisut, at der fortsat mangler at blive gennemført en række undersøgelser, inden det kan afklares om projektet er tilstrækkeligt geologisk dokumenteret til at opnå ekstern finansiering, og at projektet vil være miljø og samfundsmæssigt bæredygtigt ved en tredobling af produktionen.

Det foreliggende ansøgningsmaterialet er således ikke tilstrækkeligt fyldestgørende til at Naalakkersuisut for indeværende kan træffe afgørelse om meddelelse af en udnyttelsestilladelse.

En genoptagelse af en behandling af en ansøgning om meddelelse af en udnyttelsestilladelse kan derfor først ske, når der foreligger nye og tilstrækkeligt dækkende VVM- og VSB-redegørelser og et geologisk tilstrækkeligt dokumenteret lønsomhedsstudie(BFS).

Tanbreez vil få mulighed for at indsende en ny ansøgning om udnyttelse, som indeholder en dækkende beskrivelse af projektet, herunder ny VVM og VSB, hvor baseline data selvfølgelig skan genbruges.