Oliespild ved Østgrønland

Mala Høy Kuko

- Kommentar af Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko

Det er en meget ubehagelig nyhed at vågne op til som grønlænder, når der er meldinger om et oliespild mellem Grønland og Island. Nu er hændelsen undersøgt, eftersøgningen er indstillet, men vi vil altid være optaget af at sikre, at der kan laves et godt oprydningsarbejde i situationer som denne. Sagen viser også, at det er med god grund, at vi fra grønlandsk side stiller høje sikkerheds- og miljømæssige krav, når der skal laves aktiviteter på havet, der potentielt kan give udslip af olie til havet.

Det er nemt at forurene, men svært at rydde op
Hvordan kan man finde på at forurene i et så smukt og skrøbeligt område som havet nær Østgrønland? Det har jeg svært ved at forstå. Desværre sker det, at samvittighedsløse mennesker forurener, og andre så må skynde sig at håndtere problemet og rydde op. Eller der kan opstå uheld, som resulterer i forurening.

Da der den 10. august 2015 blev opdaget olie på havet mellem Grønland og Island, var det Arktisk Kommando og det danske forsvar, der måtte handle hurtigt. Danmark har ansvaret, når oliespildet sker længere væk end 3 sømil fra Grønlands kyst.

I Grønland bliver vi naturligvis orienteret løbende om status, og jeg har fulgt sagen tæt. Som alle andre har jeg heppet på, at skibene skulle nå hurtigt frem, og at stormen i området skulle lægge sig. Selvfølgelig vil man altid gerne have, at indsatsen går hurtigere i sådan en situation. Samtidig ved vi, at arbejdet foregår under helt særlige og vanskelige betingelser, når et oliespild sker i et øde område i Arktis. Der er ekstreme klimatiske forhold og store geografiske afstande, der gør oprydningsarbejdet vanskeligt.

Når man evaluerer et forløb som dette, er det vigtigt at skelne mellem en uventet forurening udefra som denne, og en planlagt aktivitet, der kan give risiko for et oliespild, som når der er råstofaktiviteter på havet. Det første kan vi stå klar til at håndtere i samarbejde med de danske myndigheder, og det andet kan vi sætte rammer for, der sikrer, at risikoen for forurening bliver minimal.

Vi arbejder hele tiden på at blive bedre til at rydde op
Vi kan ikke være herre over, hvad folk gør på havet, men vi kan gøre alt, hvad der står i vores magt for at passe på havmiljøet og have det rette beredskab klar, hvis der sker et oliespild.
Her er muligheden for at bruge satellitter rigtig god. Så kan der – som i dette tilfælde – reageres hurtigt med det rigtige udstyr, når der konstateres et oliespild. Det er positivt, at Forsvarsministeriet har fokus på brugen af satellitter, og jeg mener, at det kan udvikles yderligere. Udover at kunne spore olie på havoverfladen, vil anvendelsen af satellitter kunne bidrage til at opbygge et overvågningsbillede af skibstrafikken i farvandene omkring Grønland, så vi nemmere kan få fat på de ansvarlige for forureningen og sikre, at de stilles til ansvar og kommer til at betale for oprydningen.

Både fra grønlandsk og dansk side er der stor fokus på at passe på havmiljøet og sikre, at alle er klar til at reagere hurtigt og med det rigtige oprydningsudstyr, når der er behov for det. Forsvarsministeriet arbejder på at forbedre opgaveløsningen i Arktis. Inden udgangen af 2015 forventer Forsvarsministeriet at være klar med en analyse, der netop har havmiljø som et særskilt tema. Der bliver lavet en såkaldt havmiljørisikoanalyse, der skal vurdere, hvor stor risikoen er for forurening af havmiljøet og dermed, hvilket beredskabsudstyr der er behov for, og hvor det skal placeres.

Jeg mener, det er meget positivt, at vi på den måde i fællesskab hele tiden bliver bedre til at håndtere hændelser som den, vi netop har oplevet.

Skrappe krav i forbindelse med råstofaktiviteter på havet
I et øde, vanskeligt farbart område som Arktis, der samtidig er så sårbart, er det helt nødvendigt, at der stilles meget skrappe krav til aktiviteter på havet. Vi stiller skrappe krav og giver samtidig ikke tilladelse til aktiviteter, før de mulige miljømæssige konsekvenser er grundigt afdækket.

Når der er tale om råstofaktiviteter i grønlandsk farvand skal selskabet, der udfører aktiviteterne, have en godkendelse til at udføre aktiviteterne. Selskabet skal desuden tre gange om ugen rapportere, hvad der er sket siden sidste rapport: hvor skibet har været, hvor skibet vil være indtil næste rapport, og hvad der påtænkes udført.

Der skal foretages en miljømæssig vurdering af alle råstofaktiviteter i grønlandsk farvand, inden de sættes i gang. Vurderes det, at aktiviteten kan have væsentlig indvirkning på miljøet, skal der udformes en redegørelse, der skal beskrive de påvirkninger, aktiviteten kan have på miljøet, samt hvilke tiltag der iværksættes for at minimere disse påvirkninger. Aktiviteten kan ikke sættes i gang, før redegørelsen er godkendt.
Ved mere omfattende aktiviteter (som boringer) bliver der sat høje krav til selskaberne. Eksempelvis skal selskabet sørge for, at der er beredskab til stede, når boringen finder sted. På den måde kan der handles meget hurtigt, hvis der skulle ske et uheld med for eksempel oliespild. Det er således en helt anden situation, end når der uden varsel forurenes med oliespild fra skibe midt på havet.

Mala Høy Kúko