Pressemeddelelse vedr Sermitsiaqs artikel om Biologiske Ressourcer

Departementet modtager hvert forår omkring 50 ansøgninger om undersøgelsestilladelser i forbindelse med biologiske ressourcer. Alle ansøgninger behandles indenfor 30 dage. På trods af den betydelige forskningsinteresse har der siden loven trådet i kraft i 2006 kun været udtaget et enkelt patent og kun indkommet en enkelt ansøgning baseret på det pågældende patent om kommerciel anvendelse af biologiske ressourcer. 

En gruppe forskere fra Københavns Universitet har i en årrække haft forskningsprojekter i Grønland, og  Københavns Universitet udtog på baggrund af deres forskningsresultater patent på et enzym udvundet af Ikkasøjlerne.

Patentet var i lang tid ejet af Københavns Universitet (KU), der via et engelsk selskab forsøgte at kommercialisere patentet. Der skete ikke en kommercialisering af patentet og KU har sidenhen overdraget patent-rettighederne til den nuværende ejer.

I februar 2015 fremsendte den nuværende ejer af patentet på enzymet udvundet af Ikkasøjlerne, et ønske om kommercialisering af enzymet til Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel. Sagsbehandlingen af denne ansøgning er i gang og ansøgeren har fået oplyst licensvilkårene, og der er løbende dialog med patentejeren for at sikre at sagen er tilstrækkelig belyst til brug for meddelelse af en tilladelse efter loven. Sagsbehandlingen afventer patentejerens dannelse af et udnyttelsesselskab.

Gældende lovgivning har fungeret særdeles godt i forbindelse med udstedelse af undersøgelsestilladelser, der har dog ikke været den fornødne interesse fra industriens side til at området har udviklet sig kommercielt, dette ses af at der kun i forbindelse med et enkelt patent har været dialog med Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel om en udnyttelsestilladelse.

Formålet med loven er at sikre at Landskassen får et passende afkast i forbindelse med enhver kommerciel udnyttelse af landets biologiske ressourcer – herunder enzymer fra Ikkafjorden. Dette vil blive sikret i en kommerciel udnyttelsestilladelse, som udstedes af Naalakkersuisut.  

Landstingslov nr. 20 af 20. november 2006 om kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer tager udgangspunktet i det daværende Landsstyrets ønske om, i henhold til FN konventionen om Biodiversitet (Biodiversitetskonventionen) at sikre, at Grønlands biologiske diversitet udforskes og udnyttes kommercielt.  

Loven er nu 9 år gammel og siden lovens vedtagelse har Danmark dels underskrevet FNs konvention om biodiversitet (i 2008) og dels tiltrådt Nagoya protokollen.

Biodiversitetskonventionens tre mål er; 1) bevaring af den biologiske mangfoldighed, 2) bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele, 3) samt rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, udnyttelsen af genetiske ressourcer resulterer i.

På den 10. internationale partskonference i FN’s Biodiversitetskonvention, blev der i oktober 2010 i Japan vedtaget en protokol til konventionen, som fastlægger retligt bindende regler for adgang til genetiske ressourcer og udbyttedeling (ABS - Access and Benefit Sharing), kaldet ”Nagoyaprotokollen”.

Med Nagoyaprotokollen fremmes konventionens sidstnævnte tredje mål. Det sker ved at give både leverandører og brugere af genetiske ressourcer et grundlag for større retssikkerhed og gennemsigtighed. Ordningen i protokollen skal sikre mod ”biopirateri”, hvor landes genetiske ressourcer bliver hentet og udnyttet uden den nødvendige tilladelse fra oprindelseslandet og uden udbyttedeling. Ressourcerne bliver typisk anvendt i medicin, kosmetik eller andet. Protokollen gælder også for udnyttelse af traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer.

Nagoyaprotokollen indebærer blandt andet, at parterne forpligter sig til at overholde parternes lovregler om tilladelse til indhentelse af genetiske ressourcer. Protokollen fastslår også, at der skal laves en aftale på gensidigt anerkendte vilkår om udbyttedeling af brugen af de genetiske ressourcer, samt at der skal være adgang til prøvelse i tilfælde af uenighed.

Protokollen indfører som noget nyt særlige forpligtigelser til at fremme overholdelsen af nationale love eller lovkrav hos den part, som tilvejebringer genetiske resurser, samt kontraktlige forpligtigelser i form af indbyrdes aftalte vilkår.

Danmark har ratificeret Nagoyaprotokollen i maj 2014. I den forbindelse tog Danmark forbehold på Grønlands vegne. Grønland kan til enhver tid meddele, at man ønsker at være omfattet af protokollen. I forbindelse med gennemgang af gældende lovgivning igangsættes der en afklaringsproces med henblik på at vurdere hvorvidt Grønland skal omfattes af Nagoyaprotokollen.

Selv om industrien i årtier har brugt præparater, der er udviklet på baggrund af biologiske ressourcer, er udfordringen i dette er at påvise at syntetiske præparater er udvundet på baggrund af biologiske ressourcer fra konkrete geografiske områder, og sikre at disse lande får deres del af fortjenesten. Dette adresseres blandt andet i Nagoyaprotokollen, som først i 2014 blev tiltrådt af Danmark.

 

Kontakt for yderligere oplysninger: Fuldmægtig Camilla Bruun Djarnis, Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, email:cabd@nanoq.gl Tlf: 345611